En træt kæmpe

Countrysnedkeren Guy Clark knirker på godt og ondt gennem livepladen 'Songs and Stories'

Guy Clark - veteranen fra Monahans, Texas fylder snart 70. (Foto: Senor McGuire)
Guy Clark - veteranen fra Monahans, Texas fylder snart 70. (Foto: Senor McGuire)

Guy Clark: 'Songs and Stories' (Dualtone/import)

4
-
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Kris Kristofferson, Steve Earle, Willie Nelson og Lyle Lovett er efterhånden i Danmark ligeså ofte, som de er hjemme i Texas, men en anden af sangskriver-statens kapaciteter, Guy Clark, ser vi desværre ikke meget til.

Også derfor er et livealbum fra ham kærkomment, men manden, der snarere er snedker end håndværker, knirker desværre noget på ’Songs and Stories’.

KRIS KRISTOFFERSON: FRELST AF FAMILIEN

Clark fylder 70 til november, og det kan sagtens høres gennem 69 usminkede minutter, hvor veteranen i perioder er uden kraft i både stemmen og karismaen.

Vågner til dåd
Hans fundamentale kvaliteter fornægter sig dog ikke, og den trætte kæmpe vågner op til dåd på vedkommende udgaver af ’The Cape’, ’Stuff That Works’, ’Dublin Blues’ og nøglenummeret ’The Randall Knife’.

Clark bakkes op af et velklingende lille band, og koncerten er pragtfuldt optaget med nærvær i hver en guitarstreng, men repertoiret og formen er nærmest identisk med sejtrækkerens første livealbum, ’Keepers’, der som ’Songs and Stories’ også blev indfanget i Nashville.

Til forskel fra 'Keepers' er der dog som titlen antyder flere røverhistorier mellem numrene på 'Songs and Stories', og Clarks tro væbner, Vernon Thompson, indtager en hovedrolle gennem fire fortrinlige skæringer, men til trods for guitaristens charme, så kommer han vist mest til mikrofonen, fordi mesteren skal have pusten.

1 af 2 Coveret til Guy Clarks livealbum 'Songs and Stories'.
2 af 2 Guy Clark - veteranen fra Monahans, Texas fylder snart 70. (Foto: Senor McGuire)
kommentarer
Vis kommentarer

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Bob Dylan: 'Every Grain of Sand (Rehearsal)'
2.Willie Nelson: 'Willie and the Boys: Willie's Stash Vol. 2'
3.Hound: 'Born Under 76'

Henrik Queitsch skamhører

1.Carl Emil Petersen: 'Natradio'
2.David Bowie: 'A New Career in a New Town (1977-1982'
3.Thåström: 'Centralmassivet'

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.King Krule: 'The Ooz'
2.Velvet Volume: 'Look Look Look!'
3.Chelsea Wolfe: 'Hiss Spun'
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen