Rocker redder julen allerede

Veteranen Nick Lowe giver højtiden et tiltrængt kram på pragtfulde ’Quality Street’

Nick Lowe - det garvede multitalent fra London er bare ikke til at stå for. (Foto: Dan Burn)
Nick Lowe - det garvede multitalent fra London er bare ikke til at stå for. (Foto: Dan Burn)

Nick Lowe: 'Quality Street' (Proper/Cosmos) Udkommer mandag 28. oktober

5
3.7
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Så skal vi snart til det igen: Julen nærmer sig. Men bare rolig for halløjet bliver meget lettere at leve med i år.

Nick Lowe har nemlig lavet et vidunderligt afstressende soundtrack til højtiden, og ’Quality Street’ minder om alle julens gammelkendte glæder.

Se også: En tindrende jukeboks

Med et smil på læben, glimt i øjet og hånden på hjertet swinger den 64-årige charmør elegant gennem et skæppeskønt repertoire bestående af veloplagte nye julenumre og fortryllende fortolkninger af gamle godter som ’Silent Night’ og ’I Wish It Could Be Christmas Every Day’.

Se også: Årets musikvideo?

Skiven klinger eminent med den udsøgte blanding af rockabilly, country, soul, gospel og pop, der har kendetegnet Lowes forrygende udgivelser over de to seneste årtier, og fraværet af bjældeklang gør, at julen varer lige til påske, når man er i selskab med denne kvalitetsbevidste gentleman.

Strålende.

1 af 2 Coveret til Nick Lowes aktuelle julealbum, 'Quality Street', der indeholder et dusin numre.
2 af 2 Nick Lowe - det garvede multitalent fra London er bare ikke til at stå for. (Foto: Dan Burn)
kommentarer
Vis kommentarer

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Bob Dylan: 'Making a Liar Out of Me'
2.Jesper Binzer: 'Dying Is Easy'
3.Escape-ism: 'Introduction to Escape-ism'

Henrik Queitsch skamhører

1.Carl Emil Petersen: 'Natradio'
2.David Bowie: 'A New Career in a New Town (1977-1982'
3.Thåström: 'Centralmassivet'

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.King Krule: 'The Ooz'
2.Velvet Volume: 'Look Look Look!'
3.Chelsea Wolfe: 'Hiss Spun'
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen