Persondata politik

Black Sabbaths uvorne nevø slår til igen

Endnu et bizart buldrende udspil fra grotesk rockende The Melvins, der atter går nye omveje

  • Frontmanden King Buzzo fra de ustoppelige anarkister i The Melvins. (Foto: Ipecac)
« Forrige
Frontmanden King Buzzo fra de ustoppelige anarkister i The Melvins. (Foto: Ipecac)
1 af 2
Næste »
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
Kommende koncerter
Kommende album
Thomas Treo skamhører
  1. Lucinda Williams: 'Down Where the Spirit Meets the Bone'
  2. Aphex Twin: 'Syro'
  3. Bonnie 'Prince' Billy: 'Singer's Grave a Sea of Tongues'
Henrik Queitsch skamhører
  1. The Sandmen: 'Den bedste dag'
  2. Leonard Cohen: 'Popular Problems'
  3. Aphex Twin: 'Syro'
Rune Melchior Sjørvad skamhører
  1. Ryan Adams: 'Ryan Adams'
  2. Interpol: 'El Pintor'
  3. Naomi Punk: 'Television Man'
 
The Melvins Lite: 'Freak Puke' (Ipecac/import)
0 læsere:
Klik på stjernerne for at bedømme

The Melvins’ to gennemgående medlemmer, King Buzzo og Dale Crover, fik tilført ny energi og endnu mere pondus i samarbejdet med Jared Warren og Coady Willis, der bestyrkede veteranernes anarkistiske udtryk på deres seneste tre studieskiver.

Kvartettens massive kraftpræstation i hovedstadens Lille Vega i oktober var en sønderlemmende understregning af ensemblets mageløse formåen, men typisk for evigt omskiftelige og ofte så fornuftsstridige The Melvins, så introducerer de såmænd en ny legekammerat på ’Freak Puke’.

Se også: Mulende monsterrock

Albummet udgives under navnet The Melvins Lite, og Buzzo og Crover hærger som trio i selskab med kontrabassisten Trevor Dunn, der har figureret hos blandt andre beslægtede Mr. Bungle og Fantômas.

Resultatet er slet ikke tosset. Eller det er snarere meget tosset, men det er jo netop The Melvins’ styrke.

En herlig overhaling
Dunns akustiske bas er imidlertid ikke inkorporeret konsekvent, og han mærkes egentlig kun på nogle spredte og ganske absurde jazzrock-eksperimenter, som minder om lydsporet til horrorfilm, der aldrig blev til noget.

’Freak Puke’ er bedst, når amerikanerens egensindige logik munder ud i mere konventionelt - alt er relativt - larmende numre, hvor neandertalerriffs er som groteske bagholdsangreb på Black Sabbaths legendariske sound.

Se også: I skyggen af Sabbath

Titelskæringen samt ’Leon versus the Revolution’ rocker med fnysende urkraft, og i bandets tradition for vanvittige coverversioner får Wings’ ’Let Me Roll It’ en herlig overhaling.

’Freak Puke’ er ikke uden løse ender, men sygelig sjusk er efterhånden blevet en naturlig del af The Melvins’ æstetik, og på uforlignelig vis roder de heldigvis nysgerrigt videre.

null

null

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik