Jagger i spinaten

Superstjernens nye superband, SuperHeavy, er alt andet end super på 'SuperHeavy'

SuperHeavy - endnu et hovedløst sidespring af Mick Jagger. (Foto: AP/Frank Ockenfels)
SuperHeavy - endnu et hovedløst sidespring af Mick Jagger. (Foto: AP/Frank Ockenfels)

SuperHeavy: 'SuperHeavy' (A&M/Universal) Udkommer mandag 19. september

2
3.5
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Mick Jagger er frontmand i verdens største og bedste rock’n’roll-band, men man kan ikke sige, at legenden ligefrem har haft en perfekt karriere.

The Rolling Stones har eksempelvis lavet flere makværker end mesterværker, og Keith Richards er næppe alene om aldrig at være nået igennem Jaggers soloskive ’She’s the Boss’. Senest manipulerede sangeren med ekstramaterialet på ’Exile on Main St.’, og videoen til duetten med David Bowie på ’Dancing in the Street’ er en rockhistorisk skamplet.

UDVANDET DRUKMÅS

Nu er Jagger atter ude i et hovedrystende håbløst ærinde som medlem af supergruppen SuperHeavy, der ikke er det mindste super på debutalbummet af samme navn. Kvintetten består udover den 68-årige eminence af skråle-skinken Joss Stone, altmuligmanden Dave Stewart, Bobs søn Damian Marley og Bollywood-komponisten A. R. Rahman.

Tilforladelige ballader
Det umage slæng forsøger et slags kulturelt kompromis mellem stilarterne, som de hver især repræsenterer, og resultatet er et miskmask i dårlig stil med The Black Eyed Peas.

BILL WYMANS LØSSLUPNE SLYNGLER

Fraset den Jamaica-vibrerende singleforløber ’Miracle Worker’ og et par tilforladelige ballader, så tyder sangskrivningen på, at materialet er jammet frem i studiet over en weekend, og titelnummeret og ’Energy’ er decideret enerverende.

Richards kalder i sin selvbiografi Jagger ’utålelig’. Det er svært at være uenig.

1 af 3 SuperHeavy - hvad helvede tænker Mick Jagger på? (Foto: AP/Kristin Burns)
2 af 3 Coveret til SuperHeavys debutalbum, 'SuperHeavy'.
3 af 3 SuperHeavy - endnu et hovedløst sidespring af Mick Jagger. (Foto: AP/Frank Ockenfels)
kommentarer
Vis kommentarer

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Bob Dylan: 'Making a Liar Out of Me'
2.Jesper Binzer: 'Dying Is Easy'
3.Escape-ism: 'Introduction to Escape-ism'

Henrik Queitsch skamhører

1.Carl Emil Petersen: 'Natradio'
2.David Bowie: 'A New Career in a New Town (1977-1982'
3.Thåström: 'Centralmassivet'

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.King Krule: 'The Ooz'
2.Velvet Volume: 'Look Look Look!'
3.Chelsea Wolfe: 'Hiss Spun'
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen