Eventyrlige toner af Disney

Randy Newman og Los Lobos løfter arven fra Disney med krammekærlige pragtpræstationer

  • Randy Newman - eneren fik en Oscar overrakt af Jennifer Lopez i 2002 for 'If I Didn't Have You'. (Foto: AP)
« Forrige
Randy Newman - eneren fik en Oscar overrakt af Jennifer Lopez i 2002 for 'If I Didn't Have You'. (Foto: AP)
1/4
Næste »
Kommende koncerter
Kommende album
Thomas Treo skamhører
  1. Cassandra Wilson: 'Strange Fruit'
  2. Mavis Staples: 'Your Good Fortune'
  3. Emmylou Harris & Rodney Crowell: 'The Traveling Kind'
Henrik Queitsch skamhører
  1. Rangleklods: 'Straightjacket'
  2. Bill Fay: 'Who Is the Sender?'
  3. Mellemblond: 'Fra et sted'
Rune Melchior Sjørvad skamhører
  1. Modest Mouse: 'Strangers to Ourselves'
  2. Laura Marling: 'Short Movie'
  3. Matthew E. White: 'Fresh Blood'
 
Randy Newman: 'The Princess and the Frog' (Walt Disney/EMI) Randy Newman spiller i Det Kongelige Teater, København, 2. maj
Ekstra Bladet:
Los Lobos: 'Los Lobos Goes Disney' (Walt Disney/import)
Ekstra Bladet:

Musikken fra Disneys fortryllende univers er næsten ligeså dybt forankret i bevidsthedens hos alverdens dagdrømmere som selve animeringen af de elskede figurer, og to nye pladeudgivelser viderefører kompagniets traditionelle toner på fornem vis.

Randy Newman er nærmest huskomponist for fænomenale Pixar, der er opkøbt af Disney, og med soundtracks til blandt andre ’Toy Story’, ’Monsters, Inc.’ og ’Cars’ er den 66-årige veteran godt i gang med at leve op til sin families glorværdige meritter som musikalske mestre i Hollywood.

Newman er nu aktuel med lydsporet til Disneys ’The Princess and the Frog’, der har biografpremiere herhjemme 11. februar, og sjældent har naturtalentet fået en mere velvalgt opgave, for filmen foregår i New Orleans, hvor Newman boede en stor del af sin barndom, og i form af navnlig Fats Domino har The Big Easy altid haft en stor indflydelse på kapacitetens særlige blanding af klassisk amerikansk sangskrivning og swingende pianoboogie.

Dinglende Dr. John
Selveste bykongen Dr. John brummer det karakteristiske nøglenummer ’Down in New Orleans’, hvor Newman sender The Night Tripper dinglende ned af Bourbon Street, mens hjuldampere flyder henover nethinden, og så er scenen ellers sat til ’The Princess and the Frog’, der i øvrigt er den første Disney-film med en sort hovedrolleindehaver.

Newman kommer grundigt rundt i opskrifterne på New Orleans’ rigt krydrende sammenkog af genrer, og skurkens sang, ’Friends on the Other Side’, rummer naturligvis uhyggelig hygge, mens krokodillen Louis er ved at eksplodere af spilleglæde på ’When We’re Human’.

Der figurerer syv reelle sange af Newman, mens mesteren også har skabt syv stemningsfulde stykker filmmusik domineret af dunlette strygere, legesyge indfald og typisk Disney-romantik, der skærper forventningerne til den visuelle side af fortællingen.

Opdelingen mellem soundtrackets sange og instrumentale score gør dog lydsporet til en noget abrupt lytteoplevelse, og hele herligheden får en ganske frygtelig start med R&B-sangeren Ne-Yo, der malplaceret vel skal markere, at Disney følger med tiden, men Ne-Yos egen ’Never Knew I Needed’ kunne selskabet have gemt, til de tegner et eventyr, som har døgnfluer på rollelisten.

Disney iført sombrero
Ulvene i Los Lobos har hylet 35 år i showbusiness med deres helt egne stemmer, og selv om koblet fra Los Angeles er garant for gennemmusikalsk voksenunderholdning, så kreerede de faktisk den fornøjelige børneplade ’Papa’s Dream’ i 1995, og på 'Los Lobos Goes Disney' leger de umanerligt veloplagt videre.

Ensemblets alsidighed, fornemmelse for nuancer og kompetencer på et væld af instrumenter er fortsat fuldkommen forbløffende, og det er ikke mindst de mexicanske californieres mageløse musikalitet, der gør deres nyeste 39 minutter til en skæppeskøn oplevelse, hvor mere eller mindre velkendte klenodier fra Disneys vidunderlige verden iklædes sombrero, poncho og cowboystøvler.

'Heigh-Ho' genopfindes som bragende salsa-boogie, og 'Not in Nottingham' er rørende nænsom, mens Newmans 'I Will Go Sailing No More' emmer af umiskendeligt vemod. Lystige 'The Ugly Bug Ball' er ren 1950'er-rock'n'roll, og evergreenen 'Bella Notte' giver appetit på at dele en burrito eller to med den, man holder af.

Pragtfulde toner for børn i alle aldre.

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Ledende digital redaktør:Anders Refnov
EKSTRA-redaktør:Lisbeth Langwadt
Nyhedsredaktør lige nu:Kim Vangkilde
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk