Miley Cyrus: Hamrende dårlig

Det skingre ungdomsidol skraber bunden i et desperat forsøg på at virke voksen

Miley Cyrus kunne nok blive en bedre jord- og betonarbejder end popsanger. (Foto: Polfoto)
Miley Cyrus kunne nok blive en bedre jord- og betonarbejder end popsanger. (Foto: Polfoto)

Miley Cyrus: 'Bangerz' (RCA/Sony) Udkommer mandag 7. oktober

1
3.4
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Det er ikke nemt at blive voksen. Slet ikke for den tidligere Disney-stjerne Miley Cyrus, der har taget skridtet ind i 20’erne med tungen ude af munden, parringsbevægelser på tv og nøgenhed i sin video til ’Wrecking Ball’.

Se også: Miley Cyrus' bare bryster virker bare

Musikalsk har ugens mest opsigtsvækkende desperado i showbusiness heller ikke noget tøj på.

Amerikanerens fjerde album, ’Bangerz’, er en tarvelig omgang affaldspop med holdbarhed som en hotdog i solen, og hendes anstrengende personlighed minder om en overtræt 5-årig med sukkerchok.

Britney Spears medskyldig
Skrigeskinken er indbegrebet af endnu en popsanger, der ikke kan synge, og apropos så medvirker Britney Spears med et intetsigende vers på ulidelige ’SMS (Bangerz)’.

Nelly er anderledes medrivende som rapper på dynamisk spjættende ’4x4’, der leger med sigøjnertoner. Det burde ikke fungere, men det gør det faktisk.

INTL. MusikNYT - 23. sep. 2013 - kl. 13:00 Cher storsviner Miley Cyrus

Størstedelen af pladens tretten numre er dog svulstige kærlighedsballader, hvor datteren af manden bag ’Achy Breaky Heart’ forsøger at fraviste Billy Ray Cyrus titlen som indehaver af historiens mest enerverende nummer.

Når man tror, det ikke kan blive værre, voldtager hun såmænd lige Ben E. Kings evergreen ’Stand By Me’, og så er det heller ikke nemt at være lytter.

1 af 2 Coveret til Miley Cyrus' 'Bangerz', der har blandt andre Nelly og Britney Spears på gæstelisten.
2 af 2 Miley Cyrus kunne nok blive en bedre jord- og betonarbejder end popsanger. (Foto: Polfoto)
kommentarer
Vis kommentarer

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Bob Dylan: 'Every Grain of Sand (Rehearsal)'
2.Jesper Binzer: 'Dying Is Easy'
3.Hound: 'Born Under 76'

Henrik Queitsch skamhører

1.Carl Emil Petersen: 'Natradio'
2.David Bowie: 'A New Career in a New Town (1977-1982'
3.Thåström: 'Centralmassivet'

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.King Krule: 'The Ooz'
2.Velvet Volume: 'Look Look Look!'
3.Chelsea Wolfe: 'Hiss Spun'
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen