Sadisterne slår til igen

Steve Albini er atter en utrolig fyr på Shellacs nye bistre album ’Dude Incredible’

Shellac - fra venstre: Todd Trainer, Bob Weston og Steve Albini. (Foto: Touch and Go)
Shellac - fra venstre: Todd Trainer, Bob Weston og Steve Albini. (Foto: Touch and Go)

Shellac: 'Dude Incredible' (Touch and Go/Border)

5
4.6
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Steve Albini har en større plads i rockhistorien som studietekniker end musiker.

Det siger dog endnu mere om de hovedværker, den amerikanske æstetiker har hjulpet blandt andre Nirvana, Pixies og PJ Harvey med, end det gør om hans magtfulde udgivelser i skikkelse af frontmand for Big Black og Shellac.

Se også: Kurt Cobain på gravens rand

Sidstnævnte trios nye femte album, ’Dude Incredible’, er endnu et snerrende bestialsk værk, der cementerer Albinis mildest talt usentimentale og perverterede overgreb på støjrockgenren.

Tilsat vanlig sadistisk lune og grovkornet humor eksekverer Shellac deres repertoire med karakteristisk dirrende stramhed, og titelnummerets radbrækkende riff kickstarter ’Dude Incredible’ og manifesterer bandets skånselsløse stil på et monumentalt groove.

Se også: Eksplosivt comeback

Syv år efter gruppens seneste album, ’Excellent Italian Greyhound’, savner man måske nok nye vinkler på Shellacs nærmest matematisk kantede kompositioner, men de gamle er stadig holdbare, når de sættes sammen med stålsat vilje.

Lige meget hvor der står Albini på et pladecover, så er navnet stadig noget af det tætteste, rockverdenen kommer på en kvalitetsgaranti.      

 

Shellac spiller i Jazzhouse, København 30. oktober og på Atlas, Aarhus 31. oktober

1 af 2 Coveret til Shellacs aktuelle 'Dude Incredible', der er gruppens femte regulære album.
2 af 2 Shellac - fra venstre: Todd Trainer, Bob Weston og Steve Albini. (Foto: Touch and Go)
kommentarer
Vis kommentarer

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Bob Dylan: 'Every Grain of Sand (Rehearsal)'
2.Willie Nelson: 'Willie and the Boys: Willie's Stash Vol. 2'
3.Hound: 'Born Under 76'

Henrik Queitsch skamhører

1.Carl Emil Petersen: 'Natradio'
2.David Bowie: 'A New Career in a New Town (1977-1982'
3.Thåström: 'Centralmassivet'

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.King Krule: 'The Ooz'
2.Velvet Volume: 'Look Look Look!'
3.Chelsea Wolfe: 'Hiss Spun'
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen