Berusende rabalder

The Hellacopters kickstartede det skandinaviske rock’n’roll-boom med supersinglen ’(Gotta Get Some Action) Now!’ tilbage i 1996, og siden har Stockholms stolte sønner serveret sanseberusende spasmageri tilsat forbilledligt flair på toppen af verdenseliten.

Men nu er ballet slut, snøft, for den rigtig dårlige nyhed er, at ’Head Off’ er kvintettens afskedsalbum. Den rigtig gode nyhed er imidlertid, at pojkarna siger farvel med balstyrisk bravur og 36 mageløse minutter, der understreger, at man aldrig spilder tiden i selskab med The Hellacopters.

Tyndslidt rockbibel
Det snavsede dusin skæringer springer ud af højttalerne som møgunger efter isbilen, og atter komprimerer gruppen Stooges, Stones, Skynyrd og resten af rockhistorien med en iver og intelligens, der emmer af uhæmmet underholdning og foragt for kedsomhed.

Man kan sagtens hævde, at The Hellacopters ikke har opfundet et eneste riff selv. Men de Roskilde-aktuelle rock’n’roll-regenter efterlader indtrykket af, at ensemblet er det første i verdenshistorien, som sætter tre akkorder sammen, har langt hår og ynder en bajer, så man tilgiver dem gerne, at deres rockbibel er tyndslidt.

Skamløst medrivende
Åbningsnummeret ’Electrocute’ detonerer på et mekanisk ZZ Top-beat, hvilket er The Hellacopters’ eneste reelle nyskabelse på ’Head Off’. Men fra uforpligtende utidighed på ’I Just Don’t Know About Girls’ til sjælfulde ’Darling Darling’ er spændvidden i bandets ultradynamiske univers stadig skamløst medrivende.

Man savner dem allerede.