Det rapler for Drake: Storhedsvanvid

Rapstjernen kommer ingen vegne i egen navle på længe ventede og overlange 'Views'

Aubrey Drake Graham - den canadiske rapper samarbejder med kolleger som Rihanna, Future og Pimp C. (Foto: Republic)
Aubrey Drake Graham - den canadiske rapper samarbejder med kolleger som Rihanna, Future og Pimp C. (Foto: Republic)

Drake: 'Views' (Republic/Universal)

3
3
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Drake elsker Drake. Og det var han ikke alene om, da han i 2013 udsendte det uimodståelige album 'Nothing Was the Same'.

Nu er den enormt narcissistiske rapper fra Toronto omsider tilbage med succesens egentlige efterfølger, 'Views', der afslører, at Drake stadig er smaskforelsket i Drake.

Men i længden er han godt nok svær at holde af for os andre denne gang.

Se også: Overlaber blærerøv

Betegnende for Drakes storhedsvanvid, så strækker 'Views' sig ganske grotesk over hele 81 minutter.

Stjernen har altid brugt mindst en lille time på at rose sig selv, men han har aldrig spildt så meget tid som på 'Views', hvor den middelmådige monotoni sjældent afbrydes af inspirerede og overrumplende indfald.

29-årige Drake introducerer stort set ingen nye elementer i sin karakteristisk stenede og minimalistiske sound, hvor han atter rapper melodramatisk om berømmelse og bitches, så man skulle tro, han læste op af dagbogen.

Pisser territoriet af
Som turguide i egen navle har Drake en vis skamløs karisma, men man mister ofte interessen, fordi han ser sig for lidt omkring. Det er forfriskende, når han tager et smut til Jamaica på dancehall-påvirkede 'Controlla' og 'One Dance', der dog er det nærmeste, 'Views' kommer en ørehænger.

Men her er intet, som kan matche 'Started from the Bottom' eller 'Hold On, We're Going Home' fra forgængeren, og i stil med Beyoncés nye 'Lemonade' savner 'Views' helt basalt gode numre.    

Gæsterne Rihanna og Future gør ingen afgørende forskel, men Pimp C får da pimpet 'Faithful' lidt op.

Se også: Hip stodder er helt skizofren

Mod slutningen af 'Views' spejder Drake ud over kollegerne på pladens stærke titelnummer, og blærerøven pisser endelig territoriet af tilsat den indædte overbevisning, som man ellers savner i udbredt grad.

- If I was you, I wouldn't like me either, rapper poeten, og undtagelsesvis kan man mærke ham.

For et par dage siden kom det frem, at Drake har photoshoppet sig ind i toppen af hjembyens CN Tower på coveret til 'Views'. Og sådan føles musikken også. Han er der ikke rigtig. 

Coveret til Drakes nye 'Views', der i første omgang kun er tilgængelig på iTunes og Apple Music.
Coveret til Drakes nye 'Views', der i første omgang kun er tilgængelig på iTunes og Apple Music.
 

kommentarer
Vis kommentarer

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Bob Dylan: 'Every Grain of Sand (Rehearsal)'
2.Willie Nelson: 'Willie and the Boys: Willie's Stash Vol. 2'
3.Hound: 'Born Under 76'

Henrik Queitsch skamhører

1.Carl Emil Petersen: 'Natradio'
2.David Bowie: 'A New Career in a New Town (1977-1982'
3.Thåström: 'Centralmassivet'

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.King Krule: 'The Ooz'
2.Velvet Volume: 'Look Look Look!'
3.Chelsea Wolfe: 'Hiss Spun'
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen