Genkendelsens glæde

Britiske Tindersticks serverer igen sofistikeret musikalsk simremad på deres 11. album

  • Tindersticks varierer igen veloplagt formlen på aktuelle 'The Waiting Room' (Foto: Robert Dumas)
Tindersticks varierer igen veloplagt formlen på aktuelle 'The Waiting Room' (Foto: Robert Dumas)

Tindersticks: 'The Waiting Room' (Lucky Dog/Playground) udkommer fredag 22. januar
Tindersticks: 'The Waiting Room' (Lucky Dog/Playground) udkommer fredag 22. januar

4
4,1
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Faren ved at lande så formfuldendt, som Nottingham-gruppen Tindersticks gjorde med den elegante, fløjlstunge britiske tristesse på deres to første album - der begge blot bar titlen ’Tindersticks’ – fra hhv. 1993 og 1995 er, at resten af karrieren blot ender som ekkoer af den mesterlige ankomst.  Jeg kender da heller ingen ved deres fulde (eller ædru for den sags skyld) fem, der ikke regner netop de to plader for de absolutte stjernestunder i Stuart Staples og kompagnis karriere.

Når det så er sagt, må man også medgive bandet (i dets respektive inkarnationer), at det faktisk har formået at både raffinere og forfine udtrykket med eksempelvis de elementer af soul, der sneg sig ind fra og med ’Simple Pleasures’ (1999), lige som gruppens mange soundtracks også har afspejlet sig i lyden på de mere regulære albums.

Se også: Suveræn sammenbrudspop

 Ja, ’The Something Rain’ fra 2012 fremstod vel nærmest som deres mest inspirerede længe. Til gengæld var den efterfølgende ’Across Six Years Leap’ (2013) en grundlæggende overflødig række genindspilninger af ældre sange, og den er da også nådigt udeladt fra gruppens diskografi på det pressemateriale, der følger med gruppens 11. album (fraregnet listen af soundtracks) 'The Waiting Room'. 

Omslaget til 'The Waiting Room' er lavet af den franske fotograf Robert Dumas. Omslaget til 'The Waiting Room' er lavet af den franske fotograf Robert Dumas.  

Som heldigvis stadig holder fanen højt, uden et der på nogen måde er tale om en revolution i værket. Det ligger lige som ikke til dem.  Der er stadig tale om rødvinsmarineret melankoli i årgangsklassen, hvor der denne gang er blevet plads til tre billedskabende instrumentalnumre samt to duetter med henholdsvis den afdøde sangerinde Lhasa De Sela  (hvis albums man bestemt bør tjekke ud) samt The Savages’ Jehnny Beth. Begge hører til blandt højdepunkterne og ’We Are Dreamers!’ med Beth lyder allerede som en af de store sange i Tindersticks-kataloget. Man gad egentlig godt høre en hel duet-plade med Staples, hvis malmfulde, patinerede baryton snildt kan tåle lidt feminint mod- og medspil. Kunne være et glimrende bud på en opdateret version af Nancy og Lee for det 21. århundrede.

Se også: En velkendt nydelse

Julian Siegls skæve hornarrangementer er (igen) en fornøjelse, og titelnummeret viser, at Staples stadig snildt kan bære en sang igennem med stemmen alene blot tilsat yderst diskret orgel og percussion.

’The Waiting Room’ er med andre ord nok ikke et udspil, der vil vinde Tindersticks mange nye proselytter, men som med garanti vil vække genklang hos de mange fans og en glimrende appetitvækker til gruppens optræden i Koncerthuset i København 26. april, hvor man også kan se de 11 kortfilm, der er lavet over albummets sange.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Kommende koncerter
Kommende album
Thomas Treo skamhører
  1. Pixies: 'Head Carrier'
  2. Baby Woodrose: 'Freedom'
  3. Wilco: 'Schmilco'
Henrik Queitsch skamhører
  1. Trentemøller: 'Fixion'
  2. Scott Walker: 'The Childhood of a Leader'
  3. Vi Sidder Bare Her: 'Rak-Ma-Gak''
Rune Melchior Sjørvad skamhører
  1. Morgan Delt: 'Phase Zero'
  2. The Bad Plus: 'It's Hard'
  3. Chris Staples: 'Golden Age'
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen