Grum gospel

Langt ude i Mississippi hylder de Herren med en intensitet, så jorden slår revner, kirkebøssen bævrer og Jesus skvatter af korset

The John Edwards Singers - a cappella gospel af den aldeles gudfrygtige slags. (Foto: Matt Rogers)
The John Edwards Singers - a cappella gospel af den aldeles gudfrygtige slags. (Foto: Matt Rogers)

Diverse: ’Como Now’ (Daptone/VME)

5

Bekendt med de optagelser legendariske Alan Lomax indfangede i flækken Como, Mississippi tilbage i 1940’erne og 50’erne, indrykkede Michael Reilly fra Brooklyns soulentusiastiske Daptone Records for et par år siden en annonce i Comos lokalavis, hvor han inviterede lokale gospelsangere til at få foreviget deres stemmebånd i landsbykirken den følgende lørdag.

Og gudhjælpemig om ikke Mariah Church 22. juli 2006 var fuld af nærmest brutalt udbasuneret gospel samt en lovprisning af Herren, der i sandhed er en religiøs oplevelse at være vidne til på albummet ’Como Now’, som samler de største stunder fra sommerdagen for to et halvt år siden.

Bibelsk intensitet
I Como er dollars tilsyneladende enten noget, man giver Gud eller ikke har, så akkompagnement i form af piano er der simpelthen ikke tradition for, at man har råd til på de kanter, og samtlige 16 numre er dermed indspillet a cappella.

Stemmerne er nu også mere end rigeligt, for som blueskollegerne på Fat Possum i det nordlige Mississippis nærliggende Holly Springs, så besidder folket i Como en nærmest skræmmende autenticitet, der i patosfyldt primitivitet rummer rustik urkraft af bibelsk indlevelse, som vel nok er den mest radikale modsætning til moderne R&B, man kan forestille sig.

Glem også alt om Etta Cameron og ’Før Søndagen’ når Mary Moore tilsat gudfrygtig gnist brøler ’When the Gates Swing Open’, så jorden slår revner, kirkebøssen bævrer og Jesus skvatter af sit kors. ’God’s Unchanging Hand’ fremfører madammen som anderledes charmerende skønsang i selskab med Como Mamas, og selv en hedning vil følge den uforbeholdne anbefaling om at tage Herrens hånd.

Uafrystelige pløkker
Rent fysiologisk er oldingene Brother and Sister Walker tydeligvis ganske tandløse, men når de sætter de sidste pløkker uafrysteligt i ’I Can See So Much’, er det med et dødbringende bid, der minder om Ralph Stanleys rygradsrislende ’O Death’, mens The John Edwards Singers mindes deres afdøde far, som de er opkaldt efter, på hjemsøgte ’New Burying Ground’.

Reverend Robert Walker fremfører ’I Can’t Afford to Let My Saviour Down’ i skikkelse af en synder, der søger frelse, og Miss Moores afdæmpede afslutning med ’Somebody Here Needs You Lord’ er en rørende bøn, hvor det snarere er tårerne end hårnettet, man kæmper for at holde på.

’Move Upstairs’ forkynder Della Daniels og Ester Mae Smith, og en enkelbillet den vej har deltagerne på ’Como Now’ så sandelig gjort sig fortjent til.

Amen!

1 af 2 Reverend Robert Walker - syngende syndsforladelse. (Foto: Matt Rogers)
2 af 2 The John Edwards Singers - a cappella gospel af den aldeles gudfrygtige slags. (Foto: Matt Rogers)
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen