Lyden af punkterede rygerlunger

Resterne af Keith Richards ruller mod plejehjemmet med endnu en slap soloskive

Keith Richards - den rutinerede englænder overanstrenger sig bestemt ikke på ny plade. (Foto: Universal)
Keith Richards - den rutinerede englænder overanstrenger sig bestemt ikke på ny plade. (Foto: Universal)

Keith Richards: 'Crosseyed Heart' (Virgin/Universal) Ude 18. september

3
4.5
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Keith Richards fremstår altid som en fejlcastet pauseklovn, når han hoster et par sløje sange op midt i The Rolling Stones’ koncerter, mens Mick Jagger tager et hvil fra sin evigt spjættende aerobicopvisning.

Guitarheltens to tidligere soloplader virkede også som harmløs pausemusik mellem knap så legendariske skiver fra det legendariske band, og efter et afbræk på 23 år vil Richards’ tredje udspil i eget navn, ’Crosseyed Heart’, heller ikke få hjerterytmen til at galoperede på fans af verdens største orkester.

Se også: Triumfen under bæltestedet

Som solist har den gamle traver fundamentalt det store problem, at han ikke har nogen stemme. Og problemet er bestemt ikke blevet mindre.

Veteranen synger som en mand med punkterede rygerlunger, men til forskel fra The Rolling Stones så forsøger den 71-årige englænder heldigvis ikke at udgive sig for en på 17.

En trættende myte
Titelnummeret, der åbner albummet, er en klædelig akustisk blues, og på soulede ’Lover’s Plea’, som afrunder skiven, mumler Richards vemodigt om en vinter, der nærmer sig.

Spilletidens 58 minutter er måske nok det mest ambitiøse ved ’Crosseyed Heart’, men i samarbejde med producerkapaciteten Steve Jordan samt prominente gæster som Larry Campbell, Aaron Neville, Spooner Oldham og nu afdøde Bobby Keys har Richards ikke desto mindre skabt et varmt og tiltalende lydbillede.

Ikonet formår dog sjældent at fylde det ud efter fortjeneste, for det middelmådige materiale er noget skabelonagtigt, og Richards stiller sig tilfreds med at gemme sig bag den trættende myte om rock’n’rolls slingrende superjunkie.

Se også: Da det rullede for Stones

Han leger med reggae på lumre ’Long Overdue’ og sødmefulde Norah Jones på famlende ’Illusion’, mens overrumplende rå ’Substantial Damage’ larmer som The Jon Spencer Blues Explosion på plejehjem.

Snart skal rullestolen samme vej.

1 af 2 Coveret til Keith Richards' aktuelle 'Crosseyed Heart', der indeholder 15 numre fordelt på 58 minutter.
2 af 2 Keith Richards - den rutinerede englænder overanstrenger sig bestemt ikke på ny plade. (Foto: Universal)
kommentarer
Vis kommentarer

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Bob Dylan: 'Every Grain of Sand (Rehearsal)'
2.Willie Nelson: 'Willie and the Boys: Willie's Stash Vol. 2'
3.Hound: 'Born Under 76'

Henrik Queitsch skamhører

1.Carl Emil Petersen: 'Natradio'
2.David Bowie: 'A New Career in a New Town (1977-1982'
3.Thåström: 'Centralmassivet'

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.King Krule: 'The Ooz'
2.Velvet Volume: 'Look Look Look!'
3.Chelsea Wolfe: 'Hiss Spun'
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen