Når poesien bare spiller

Litterære Robert Forster er omsider tilbage med flere omhyggeligt velskrevne sange

Robert Forster - australieren har arbejdet som respekteret musikkritiker de senere år. (Foto: Stephan Booth)
Robert Forster - australieren har arbejdet som respekteret musikkritiker de senere år. (Foto: Stephan Booth)

Robert Forster: 'Songs To Play' (Tapete/Border) Ude fredag 18. september

4
5.4
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Robert Forster er egentlig ikke musiker. Men poeten laver heldigvis plader alligevel.

Den australske veteran har en fortid i det pragtfulde popband The Go-Betweens, hvis anden sangskriver, Grant McLennan, kunne skrive et album på en uge.

Forster skriver tre sange om året, når det virkelig kører for ham, men det er ikke den eneste grund til, at der er gået syv år, siden han senest udgav et soloalbum.

Se også: Sikker månelanding af rockpionerer

McLennans pludselige død af et hjerteanfald i 2006 lå som en skygge over Forsters smukke ’The Evangelist’, som han nu omsider lægger helt bag sig med anderledes uhøjtidelige ’Songs To Play’.

Pladen starter et nyt kapitel for manden, der åbenlyst har fået et frisk syn på metieren efter at have brugt nogle år på at lade tiden gøre tragedien nemmere at leve med.

Vittigt pokerfjæs
Den 58-årige traditionalist fra Brisbane minder dog umiddelbart stadig om en overbibliotekar, der spiller lidt musik i fritiden, men hans smart underspillede og litterære tilgang til sangskrivningens kunst er forfriskende i en tid, hvor det basale håndværk ofte er noget makværk.

Ud af munden på det vittige pokerfjæs strømmer nøje velvalgte linjer om tilværelsens små og store spørgsmål, og Forster filtrerer fortsat mestre som Bob Dylan og Leonard Cohen gennem en kantet æstetik, der afslører hans fascination af Television og Talking Heads.  

Se også: Dylan åbner mytisk kælder

De velklingende sange swinger på et klædeligt organisk drive, og trompet, violin, kor og selv vuggende bossanovarytmer er med til at variere en vedkommende og præcist skåret skive.

’Songs To Play’ er ikke noget gigantisk statement, men mindre kan sagtens gøre det, og materialet vibrerer tilsat en entusiasme, der indikerer, at vi nok ikke skal vente ligeså længe, før der atter er velskabte nye sange fra antihelten.

Man har lov at håbe.

1 af 2 Coveret til 'Songs To Play', der er indspillet med et hold af yngre musikere på en bjergtop udenfor Brisbane.
2 af 2 Robert Forster - australieren har arbejdet som respekteret musikkritiker de senere år. (Foto: Stephan Booth)
kommentarer
Vis kommentarer

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Bob Dylan: 'Every Grain of Sand (Rehearsal)'
2.Jesper Binzer: 'Dying Is Easy'
3.Hound: 'Born Under 76'

Henrik Queitsch skamhører

1.Carl Emil Petersen: 'Natradio'
2.David Bowie: 'A New Career in a New Town (1977-1982'
3.Thåström: 'Centralmassivet'

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.King Krule: 'The Ooz'
2.Velvet Volume: 'Look Look Look!'
3.Chelsea Wolfe: 'Hiss Spun'
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen