Nyt hovedværk fra David Bowie

Ikonet kigger igen fremad på sit 25. studiealbum

David Bowie tabte kampen mod kræft. Gense og -hør nogle af sangene fra musikerens store karriere her. (Video: AP)
1/2
Næste »

David Bowie: 'Blackstar' (Columbia/Sony) udkommer 8. januar
David Bowie: 'Blackstar' (Columbia/Sony) udkommer 8. januar

5
5,3
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Da Bowie på sin 66-års fødselsdag 8. januar 2013 ud af det blå – og efter næsten ti års pause – sendte singlen ’Where Are We Now?’ i digitalt kredsløb, gav det genlyd verden over. Ikke blot fordi medie-strategen Bowie igen havde taget fusen på alle, når det gjaldt evnen til at markedsføre sig selv (nu med tavshed som våben), men primært fordi det var hans bedste nummer i 33 år, og snildt kunne måle sig med hans største stunder. Der som bekendt er større end de fleste andres.

Derfor virkede det efterfølgende album ’The Next Day’ som en mild skuffelse. Bevares, det havde bestemt sine øjeblikke, men virkede med sin tilbageskuende tilgang mere som et tilforladeligt retræteudspil end en ny begyndelse fra manden, der har genopfundet sig selv så mange gange, at vi for længst er holdt op med at tælle.

Se også: Bowie: Fem fantastiske år

Og søreme om han ikke gør det igen. Hans 25. studiealbum, der lander på hans 69-års fødselsdag, lyder ikke som noget andet i kataloget. Den dissonante single ’Sue (Or in a Season of Crime)’ indspillet i 2014 med The Maria Schneider Orchestra gav måske et hint om den langt mere konfronterende attitude, der præger aktuelle ‘Blackstar’ (på coveret ser man blot en sort stjerne) end det ellers har været tilfældet med mandens seneste plader.

Men modsat andre ’eksperimenterende’ udspil som ’Earthling’ og ’Outside’ er der intet krampagtigt, søgt eller forceret over ’Blackstar’, der fungere lige overbevisende både som lytteoplevelse og som statement. Pladen er som (næsten) altid produceret i samarbejde med Tony Visconti og indspillet med en lille håndfuld musikere fra New Yorks avantgardejazz-scene med saxofonisten Donny McCaslin som kapelmester og dominerende figur. Hans tone kan ind i mellem godt minde om Andy Mackays fra Roxy Music, ikke mindst på åbnings- og titelnummeret. En ti minutter lang sag sprængfuld af synkoperede, elektroniske rytmer, spøgelsesblæsere, fjerne, forvrængede guitarskrig og dystopiske tekstfragmenter: ’Something happend on the day he died/Spirit rose a meter, then stepped aside/Somebody else took his place, and bravely cried: I’m a blackstar’. En kommentar til islamisk stats fremmarch? Aner det ikke, men det er da en mulighed.

Coveret til cd-versionen af 'Blackstar' Coveret til cd-versionen af 'Blackstar'

Og muligheder er måske kodeordet på ’Blackstar’, der er Bowies mest grænsesøgende og grænsesprængende udspil i umindelige tider. Med masser af klanglige facetter og musikalske detaljer at gå på opdagelse i, og det er næsten umuligt i visse passager ikke at komme til at tænke på Scott Walkers massive værker fra ’Tilt og fremefter.

Det vil i så fald ikke være første gang, at Bowie har ladet sig inspirere af Walker. Men modsat ham levner Bowie stadig plads til store, favnende sange som ’Lazarus’ og midt i mellem alle de soniske udfordringer og noget man muligvis kunne karakterisere som elektronisk jazzmetal rummer ’Blackstar’ også nogle af Bowies ømmeste soul-vokaler på denne side af ’Station to Station’.

Se også: Emma Acs: Fem plader der ændrede mit liv

Bowies værker har det med at vokse (selv de svagere af dem), men for første gang i umindelige tider er jeg fra første færd ret sikker på, at vi har med et nyt hovedværk at gøre. Hans bedste siden ’Scary Monsters (and Super Creeps)’ fra 1980? Spørg mig igen om et halvt år. Men ubetinget hans mest interessante udspil i dette årtusinde.

’I Can’t Give Everything Away’ er titlen på den besværgende finale. Men det lyder faktisk som om han igen prøver på disse syv eminente kompositioner fordelt på 41 minutter, som man med garanti kommer til at bo i det næste lange stykke tid. Og det allerbedste af det hele er næsten, at ’Blackstar’ lyder som begyndelsen på endnu en gylden fase i Bowies værk. Hallelujah.

 

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Kommende koncerter
Kommende album
Thomas Treo skamhører
  1. Imperial State Electric: 'All Through the Night'
  2. Wilco: 'Schmilco'
  3. Dinosaur Jr.: 'Give a Glimpse of What Yer Not'
Henrik Queitsch skamhører
  1. Diverse: 'Day of the Dead'
  2. Psychic Ills: 'Inner Journey Out'
  3. Trentemøller: 'River in Me'
Rune Melchior Sjørvad skamhører
  1. The Avalanches: 'Wildflower'
  2. Stephen Steinbrink: 'Anagrams'
  3. Nice as Fuck: 'Nice as Fuck'
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen