Thåström: Glødende ildsjæl

Den svenske rockkriger er intenst tilbage som insisterende alvorsmand på overrumplende afdæmpet album

Thåström - usentimentale kærlighedssange.(Foto: Universal)
Thåström - usentimentale kærlighedssange.(Foto: Universal)

Thåström: ’Kärlek är för dom’ (Sonet/Universal) Udkommer mandag 16. marts

4

Joakim Thåström har siden punktidens epokegørende eskapader i front for Ebba Grön hældt benzin på sit flammehav af følelser, men karrierens 20. studieskive, 'Kärlek är för dom', er anderledes glødende og snarere intens digtoplæsning med simple pianotemaer eller industrielt skurrende atmosfærestøj i baggrunden end et traditionelt brændende rockalbum.

Veteranen fra Stockholm insisterer dog som vanligt på alvoren i smertelige kærlighedsoder, der i indlevelse og nærvær er symptomatiske for den kompromisløst stædige sejtrækker, der lyder umiskendeligt som sig selv og alligevel slet ikke.

Thåströms sitrende stemme er mixet umanerligt højt i det rå lydbillede, og han leverer ni delvist selvskrevne sjælere og en oversat fortolkning af Bob Dylans uudgrundelige 'Tomorrow is a Long Time' uden strejf af selvmedlidenhed.

Den virkelighedsnære og usentimentale tone har han tilfælles med landsmændene Mikael Wiehe og Ulf Lundell, og taget i betragtning at Thåström fylder 52 den 30. marts, så er 'Kärlek är för dom' albummet, hvor den aldrende punker slipper rockfraserne uden at glemme filosofien bag sit udgangspunkt.

kommentarer
Vis kommentarer

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Bob Dylan: 'Every Grain of Sand (Rehearsal)'
2.Willie Nelson: 'Willie and the Boys: Willie's Stash Vol. 2'
3.Hound: 'Born Under 76'

Henrik Queitsch skamhører

1.Carl Emil Petersen: 'Natradio'
2.David Bowie: 'A New Career in a New Town (1977-1982'
3.Thåström: 'Centralmassivet'

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.King Krule: 'The Ooz'
2.Velvet Volume: 'Look Look Look!'
3.Chelsea Wolfe: 'Hiss Spun'
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen