Tykt hjerteblod fra Earle

Countrysangeren Steve Earle ærer sin mentor, Townes Van Zandt, med formidable fortolkninger af den afdøde outsiders afgrundsdybe repertoire

Steve Earle - hævder Townes Van Zandt er verdens bedste sangskriver. (Foto: ZUMA Press)
Steve Earle - hævder Townes Van Zandt er verdens bedste sangskriver. (Foto: ZUMA Press)

Steve Earle: 'Townes' (New West/Playground) Udkommer mandag 11. maj

5

Steve Earle udtalte engang, at han gerne stillede sig op på Bob Dylans sofabord i cowboystøvler og proklamerede, at Townes Van Zandt var verdens bedste sangskriver.

Texas-troubadourens beundring for sit afdøde forbillede er så udtalt, at Earle nu spejler sig i Van Zandts sindsoprivende sangskat på hyldestpladen ’Townes’, der rummer de store sange, som countryaktivisten ikke selv har magtet at skrive de senere år.

Fra sidst i 60’erne fik Van Zandt inspirationskilder som Hank Williams, Lightnin’ Hopkins og Bob Dylan til at løbe sammen med besættende dybde og en selvdestruktiv snert, der også kendetegnede starten på Earles karriere, så han har ingen problemer med at leve sig ind i antiheltens anløbne outsidertrang.

Sjældent inspireret veksler Earle mellem formidable fortolkninger, der rummer alt fra autentisk bluegrass, skurrende guitarer, poetiske strygere og en duet med sønnen Justin, som naturligvis hedder Townes til mellemnavn.

Med Van Zandts snalrede humor in mente, så stod han sikkert gerne op af graven og erklærede, at ’Townes’ var Earles bedste album.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen