ABBA-musiker pludselig død

Bassisten Rutger Gunnarsson medvirkede på alle den svenske popgruppes plader

Agnetha Fältskog og Anni-Frid Lyngstad fra ABBA, der mindes Rutger Gunnarsson på Facebook. (Foto: Polfoto)
Agnetha Fältskog og Anni-Frid Lyngstad fra ABBA, der mindes Rutger Gunnarsson på Facebook. (Foto: Polfoto)

Den svenske topmusiker Rutger Gunnarsson, der slog sit navn fast som bassist for ABBA, døde fredag i Stockholm.

Dødsårsagen er ikke oplyst. Han blev 69.

Se også: Dårligt nyt fra ABBA

Rutger Gunnarsson medvirkede på alle ABBA's album og var også turnerende medlem af det populære popband.

I en meddelelse på ABBA's Facebook skriver gruppen blandt andet:

'Vores ven, bassisten, guitaristen, arrangøren og produceren Rutger Gunnarsson (født 1946) er pludselig gået bort i sit hjem i Stockholm i en alder af 69.

Han unikke måde at spille bas på, hans smukke strygerarrangementer og hans arbejde som producer for utallige svenske og udenlandske kunstnere har farvet popmusik fra de tidligere 70'ere og til i dag.

Rutgers tre børn, Rickard, Mimmi og Joanna sørger alle over deres far sammen med en musikverden, som har mistet en stor musiker, kollega og nær, nær ven.'

Rutger Gunnarsson modtog det svenske musikforbunds hæderspris i fjor. (Foto: Diana Thylin)
Rutger Gunnarsson modtog det svenske musikforbunds hæderspris i fjor. (Foto: Diana Thylin)

Efter tiden med ABBA, der stoppede i 1982, var Rutger Gunnarsson involveret i flere store musicals og samarbejdede desuden med stjerner som Celine Dion, Elton John og Gwen Stefani.

kommentarer
Vis kommentarer

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Bob Dylan: 'Making a Liar Out of Me'
2.Jesper Binzer: 'Dying Is Easy'
3.Escape-ism: 'Introduction to Escape-ism'

Henrik Queitsch skamhører

1.Carl Emil Petersen: 'Natradio'
2.David Bowie: 'A New Career in a New Town (1977-1982'
3.Thåström: 'Centralmassivet'

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.King Krule: 'The Ooz'
2.Velvet Volume: 'Look Look Look!'
3.Chelsea Wolfe: 'Hiss Spun'
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen