Indlæser...

Roger Waters: Hillary er forfærdelig

Det tidligere Pink Floyd-medlem Roger Waters langer kraftigt ud efter Hillary Clinton. Han tror, at hun vil 'fucking invadere Iran'

15:00, 28. apr 2008 | Niklas Roar

Roger Waters lukkede Coachella Valley Music. (Foto: AP)
Roger Waters lukkede Coachella Valley Music. (Foto: AP)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Den flyvende gris, der i 1977 blev et slags varemærke for Pink Floyd. (Foto: AP)
Den flyvende gris, der i 1977 blev et slags varemærke for Pink Floyd. (Foto: AP)

Annonce

Annonce

Den tidligere Pink Floyd-begavelse Roger Waters lukkede og slukkede søndag for Coachella Valley Music-festivalen i Californien. Og som manden, der kommer til Danmark i maj, har for vane, var det en optræden fyldt med budskaber - også politiske.

Efter at have opført 'Dark Side of the Moon' i to sæt blev en gris oppustet gris på størrelse med en bus sendt op over scenen. På grisens ene side stod der: 'Don't be led to the slaughter' ved siden af et billede af Uncle Sam, på den anden side ordene 'Fear builds walls', og på svinets underside blot 'Obama'.

Han har også tidligere på ugen gjort klart, hvem han støtter i det amerikanske præsidentvalg (som han som englænder naturligvis ikke må stemme til).

- Jeg er en stor fan af Barack Obama. Jeg blev så skuffet den anden aften, da den forfærdelige Hillary vandt Texas og forlængede det hele. Kære Gud, lad os ikke få denne kvinde.

- Hillary vil markere sig og vise, at hun kan blive lige så god som en mandlig præsident, og hun vil fucking invadere Iran. Tro mig. Hun stemte for at erklære den iranske republikanske garde en terroristorganisation.

- Jeg ville købe en helside i New York Times og flage for Obama, men jeg er frygtelig bange for, at folk vil sige: 'Det er den lyserøde lort, der angriber vores præsident i en krigstid.

Da koncerten sluttede, brød flammer ud af grisen, og den forsvandt op mod himmelen.

- That's my pig, lød det fra Waters.

Annonce


  • 1. Alex Chilton: 'Free Again: The '1970' Sessions'
  • 2. Lambchop: 'Mr. M'
  • 3. Thåström: 'Beväpna dig med vingar'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. Lana Del Rey: 'Born to Die'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. 300hz: '300hz'