Indlæser...

Waters savner 2-etagers kæmpegris

Pink Floyd-sangeren Roger Waters har mistet sin gris. Sin 12 meter høje flyvende gris. Den er sidst set svævende imod Stillehavet...

09:05, 29. apr 2008 | Morten Vendt

Sådan ser den ud, det kære væsen. Grisen bedes leveret tilbage i uskadt tilstand, hvis man finder den. (Foto: AP)
Sådan ser den ud, det kære væsen. Grisen bedes leveret tilbage i uskadt tilstand, hvis man finder den. (Foto: AP)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Waters havde taget den med sig, da han opførte 'Dark side of the Moon' på Coachella-festivallen i Californien.

Med et brag, og meterhøje stikflammer blev den enorme grisebasse opsendt fra bagscenen. En øvelse som det stolte dyr har prøvet mange gange før til store koncerter.

Men til publikums store forbavselse så var den lyserøde kæmpeklump denne gang ikke fastgjort. Den fortsatte bare op, op og der ud af...

Da grisen blev sluppet løs var den overmalet med graffiti. Anti-krigs slogans som 'Lad dig ikke blive ledt til slagtehuset' prydede siderne og på bugen stod der 'Obama' med store bogstaver og et stort kryds ud for.

Næppe vandalisme
Derfor kunne man naturligvis spekulere i, at der kunne være tale om vandalisme, men budskaberne stemmer mistænkeligt meget overens med hvad Roger Waters plejer at stå for.

Og den tidligere Pink Floyd forsanger virkede da heller ikke specielt oprevet over fangeflugen.

Da en stolt Waters kastede et bevæget blik efter den bortflyvende kæmpegris, der langt om længe var sluppet fri efter mange år i snor, kunne han nemlig kun sige en ting...

– Det er min gris, det der...

I stedet for at slagte svinet, og skære den op til adskillige tons latexbacon, opfordrer festivalen til, at eventuelle findere leverer dyret tilbage. Der er udlovet en dusør på 10.000 dollars og livsvarig adgang for fire personer.

Annonce


  • 1. Alex Chilton: 'Free Again: The '1970' Sessions'
  • 2. Lambchop: 'Mr. M'
  • 3. Thåström: 'Beväpna dig med vingar'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. Lana Del Rey: 'Born to Die'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. 300hz: '300hz'