Hellere boss end præsident

0

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

Den netop tiltrådte præsident Obama har sagt, at han kun stillede op til embedet som verdens mægtigste mand, fordi han ikke kunne blive Bruce Springsteen. Større kompliment er svært at forestille sig fra en mand, der allerede har skrevet verdenshistorie.

Men udtalelsen er forståelig. The Boss inkarnerer nemlig troen på den amerikanske drøm og selve det at være amerikaner i en grad, som må være enhver præsidentkandidats våde drøm.

Siden karrierens start i de tidlige 70'ere har den nu 59-årige Springsteen skrevet og spillet sange om især sit elskede New Jersey.

Og selv om han 2. november 2008 optrådte og talte til fordel for Obama og 1. februar spiller ved årets mest ærkeamerikanske sports- og mediebegivenhed – Superbowl – så bevarer han efter alt at dømme jordforbindelsen og har en tilsyneladende ægte og direkte kontakt til publikum

Den amerikanske drøm
Selv har Springsteen sagt, at han ser sin karriere som en dialog med publikum. I dagene efter 11. september 2001 blev dialogen så konkret, at en fan stoppede sin bil, rullede ruden ned og råbte til Springsteen:

– Det er dig, vi har brug for nu.

Den slags tager The Boss alvorligt, selv om han mageligt kunne have trukket sig tilbage fra virkeligheden og levet uforstyrret på sit 1700-tals landsted i New Jersey. Men manden insisterer på at forholde sig til det, han selv kalder 'forholdet mellem den amerikanske drøm og virkelighed'.

'Et sjovt album'
Frugten af dette fortsatte arbejde udkommer i dag i form af albummet 'Working On A Dream'. Og selv om rockbossens velkendte referencer til klassisk pop og rock er intakte, er der tale om et atypisk Springsteen-album.

– Det er længe siden, jeg har skrevet sange på den måde, og jeg elsker 60'ernes store pop-produktioner som Righteous Brothers og Walker Brothers, siger Springsteen om resultatet, som han selv kalder 'et sjovt album'.

– Du kan høre stumper fra alle mine andre album, men selv om du har alle mine andre plader, har du ikke denne her, lyder det kryptisk fra manden, der aldrig har været glad for pressen.

Krisen er fortid
Den sjove plade er tredje album med E Street Band efter den lange pause, som Springsteen og orkestret holdt fra hinanden i 90'erne. Årsagen til pausen forklarer bossen selv med, at han i den periode ikke kunne finde den rigtige lyd og det rette formål med bandet.

Men krisen mellem Springsteen og E Street Band lader til at være fortid.

– Under en turné med bandet skrev jeg 'Land Of Hope And Dreams' og 'American Skin'. Sange, der lige så godt kunne have været med på 'Darkness on the Edge of Town' eller 'The River'.

– Så jeg tænkte, at jeg åbenbart stadig godt kan skrive sange til bandet, forklarer Springsteen, som endte med at hyre Brendan O'Brien til at producere det nye album.

Netop O'Brien bragte nogle musikalske referencer med i studiet, som er forskellige fra bossens egne.

– Han gav simpelt hen nyt liv til vores arbejde i studiet.

Historiefortæller
– Hvis du selv løber tør for ideer, må du jo finde nogen, der har nogle, griner Springsteen forud for udgivelsen af hans 16. studiealbum.

Ideer til nye sange er Springsteen heldigvis ikke løbet tør for. Men hvor henter han inspirationen fra – og er det ikke svært at bevare den direkte dialog med publikum, når man har solgt over 120 millioner plader?

– Instruktøren Martin Scorsese har sagt, at det er kunstnerens opgave at få publikum til at bekymre sig om ens interesser og opfatte dem som deres egne.

– Det prøver jeg altid på, uanset om jeg spiller 'The Ghost Of Tom Joad' eller 'Nebraska'.

– Min opgave er jo dybest set at fortælle historien så godt som muligt, lyder det næsten ydmygt fra stjernen, som 8. juli gæster Danmark til en koncert på MCH Outdoor Arena i Herning.