Indlæser...

Svensk kærlighed er langtidsholdbar

Nina Persson fra The Cardigans og A Camp bliver aldrig træt af livet som sanger med politiske budskaber camoufleret som kærlighedssange

09:15, 12. apr 2009 | Kristian Ruhe Thorsen

- Jeg vil ikke prædike i mine sange, og det bliver så let akavet at synge på den måde, fortæller Nina Persson om sine politiske budskaber forklædt som kærlighedssange. (Foto: Benjamin Kürstein)
- Jeg vil ikke prædike i mine sange, og det bliver så let akavet at synge på den måde, fortæller Nina Persson om sine politiske budskaber forklædt som kærlighedssange. (Foto: Benjamin Kürstein)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce
Vi ved det alle: Svenske piger er noget særligt. Og er man den mindste smule i tvivl, bør man møde Nina Persson.

Som frontkvinde i The Cardigans, en af Sveriges største popsucceser siden ABBA, sang hun sig ind i ethvert blødt teenagehjerte i 90’erne, og pigen fra Jönköping måtte pludselig vænne sig til at blive genkendt i alle dele af verden.

– Forleden var der en kvinde, som genkendte mig, og som blev helt mærkelig. Den slags gør mig ret nervøs. Så føler jeg, at jeg bliver nødt til at berolige folk, fortæller sangerinden, da Ekstra Bladet møder hende.

Og det er ikke tilfældigt, at folk bliver mærkelige omkring hende. Ud over at være udstyret med et udseende, der har givet hende status som sexsymbol i efterhånden 15 år, udstråler hun også en særlig charme – ikke mindst gennem de øjne, som bedst beskrives med det engelske udtryk ’swimmingpool blue’.

Hjalp Obama
Men bag det tiltalende ydre gemmer sig også en seriøs kvinde med meningerne på plads.

Eksempelvis var hun klar, da Barack Obama manglede frivillige til at hjælpe med valgkampen for at blive præsident. Nina, der bor i New York med sin amerikanske mand, tog straks rundt til naboerne for at forklare, hvorfor de burde stemme på netop hendes foretrukne kandidat.

Alligevel er det ikke politik, men kærlighed, der fylder de sange, Nina Persson skriver.

– Jeg skriver en masse sange, som umiddelbart lyder som kærlighedssange, men som egentlig har politiske budskaber.

– Hvorfor ikke bare sige tingene, som de er?

– Det er kedeligt at gøre det sådan. Jeg vil ikke prædike i mine sange, og det bliver så let akavet at synge på den måde.

Så kærligheden bliver hun ved med at skrive og synge om – både den lykkelige og den ulykkelige, selv om hun er gift og har været det i otte år.

Manden med på arbejde
Endda så lykkeligt gift, at hun har taget manden med i det band, hun spiller med, når Cardigans holder pause – som det gør lige for tiden.

– Hvordan er det at være på turné med sin ægtefælle?

– Det er skønt! Sidst var vi væk fra hinanden i måneder, og det havde jeg ikke lyst til igen, så det er rart, at vore job passer til hinanden, siger hun om husbonden, Nathan Larson, der spiller bas, mens Nina synger i deres band, A Camp.

– Men vi har jo også resten af bandet med. Ellers ville det blive for mærkeligt og intenst, og det tror jeg ikke, vi ville kunne holde ud.

Med sit lykkelige ægteskab, sin succesfulde karriere og livet endnu foran sig er det svært at forestille sig, hvad mere den smukke sangerinde kan drømme om.

Ingen drømme
– Jeg har aldrig haft så mange drømme. Det eneste jeg, vil, er at fortsætte med det, jeg laver nu.

– Bliver du aldrig træt af det?

– Nej, det er et meget varieret job. Jeg er sammen med folk, jeg elsker, og jeg får lov at rejse en masse.

– Du har aldrig lavet andet end at synge. Hvad laver du, når du fylder 50 år?

– Jeg håber, jeg stadig synger. Det er for sent at begynde på noget andet, og at synge er det eneste, jeg ved, hvordan man gør.

– Så selv om jeg kunne tænke mig en uddannelse, kan jeg ikke forestille mig, at jeg går ud og tager en.

– Heldigvis tror jeg, vores musik kan ændre sig, så jeg kan blive gammel med den, fortæller skønheden, der med sine 34 somre stadig har god tid til at planlægge 50-årsdagen.

Jeg skriver en masse sange, som umiddelbart lyder som kærlighedssange, men som egentlig har politiske budskaber

Annonce


  • 1. Alex Chilton: 'Free Again: The '1970' Sessions'
  • 2. Lambchop: 'Mr. M'
  • 3. Thåström: 'Beväpna dig med vingar'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. Lana Del Rey: 'Born to Die'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. 300hz: '300hz'