Indlæser...

Hasselhoff minder murens fald

David Hasselhoff vender tilbage til Berlin, hvor han optrådte kort efter murens fald for 20 år siden

18:47, 08. sep 2009 | Niklas Roar

Annonce

  • Oversæt / Translate
Crooneren David Hasselhoff. (Foto: AP)
Crooneren David Hasselhoff. (Foto: AP)

Annonce

Få folkeslag elsker den amerikanske skuespiller og sanger David Hasselhoff i så høj grad som tyskerne.

Ikke mindst fordi han i 1989 sang nummeret 'Looking for Freedom' ved en koncert, der i 1989 fejrede sammenbruddet af den forhadte mur gennem Berlin.

Nu vender han tilbage til Potzdamer Platz, hvor han dengang optrådte sammen med blandt andre Bryan Adams, Sinead O'Connor, Joni Mitchell og Van Morrison.

- Jeg sang for en million mennesker dér i 1989. Jeg sang 'Looking for Freedom' den aften, muren blev revet ned. Jeg tager dertil igen i år, siger Baywatch-flødebollen ifølge contactmusic.com.

Angiveligt agter Hasselhoff at give en sand crooneroptræden i stil med 1960'ernes Rat Pack med Frank Sinatra, Sammy Davis, Dean Martin og Peter Lawford.

Det er store navne, men The Hoff har det da heller ikke med at sætte sit lys under en skæppe. Således har han tidligere sagt til det tyske Spielfilm-magasin, at 'han finder det en smule trist, at der ikke hænger et billede af ham på væggene i Checkpoint Charlie-museet.'

Annonce


  • 1. Alex Chilton: 'Free Again: The '1970' Sessions'
  • 2. Lambchop: 'Mr. M'
  • 3. Thåström: 'Beväpna dig med vingar'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. Lana Del Rey: 'Born to Die'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. 300hz: '300hz'