Indlæser...

Bob Dylan udstiller i Danmark

En særudstilling på Statens Museum for Kunst bliver den første store præsentation, der omfatter Bob Dylans arbejde med akrylmaleriet

10:05, 15. sep 2009 | Rune Melchior Sjørvad

Bob Dylan, 'Man on a Bridge', 2008.
Bob Dylan, 'Man on a Bridge', 2008.

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Statens Museum for Kunst er netop gået i gang med forberedelserne til næste efterårs store særudstilling med Bob Dylan. Udstillingen viser et rigt udvalg af nye værker, som endnu ikke har været vist andre steder.

Samtidig bliver det den første store præsentation, der også omfatter Bob Dylans seneste arbejde med akrylmaleriets større format. Det oplyser Statens Museum for Kunst i en pressemeddelelse.

Bob Dylan har været flittig som billedkunstner siden 1960’erne. Først i de seneste par år har multikunstneren luftet denne side af sit talent og ladet en række af sine værker udstille.

I efteråret 2007 åbnede den anmelderroste udstilling 'Bob Dylan – The Drawn Blank Series' på Kunstsammlungen Chemnitz i Tyskland. Et mindre udvalg af de mange akvareller fra museumsudstillingen er efterfølgende blevet vist på gallerier i Europa og USA.

Malerier og akvareller
Udstillingen på Statens Museum for Kunst - med planlagt åbning i efteråret 2010 - vil omfatte godt 100 værker.

Der er blandt andet tale om helt nye billeder, som Bob Dylan arbejder på lige nu, og som derfor først ser offentlighedens lys ved åbningen i København.

- Bob Dylans billedkunst er præget af samme konstante trang til fornyelse, der kendetegner hans musik. Han synes ikke tilfreds med at lægge sig fast på en udtryksform, han én gang har rendyrket, men eksperimenterer hele tiden og afprøver nye kunstneriske greb og udtryk, siger direktør på Statens Museum for Kunst, Karsten Ohrt.

I forbindelse med udstillingen udgiver Statens Museum for Kunst et ledsagende katalog med bidrag af fremtrædende danske og internationale kunsthistorikere.

Annonce


  • 1. Alex Chilton: 'Free Again: The '1970' Sessions'
  • 2. Lambchop: 'Mr. M'
  • 3. Thåström: 'Beväpna dig med vingar'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. Lana Del Rey: 'Born to Die'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. 300hz: '300hz'