Indlæser...

Mere sexet end nogensinde

Interview: Gudesmukke Natalie Imbruglia er efter fire års pause tilbage med nyt album. Og singlesilden ved godt selv, at hun er sexet

13:07, 21. sep 2009 | Niklas Roar

Videoen 'Want' handler om, alt det ekskæresten går glip af. Og det er vist en hel del ... (Vidcap)
Videoen 'Want' handler om, alt det ekskæresten går glip af. Og det er vist en hel del ... (Vidcap)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Natalie betror ekstrabladet.dk, at hun træner virkelig meget for at holde sig i form. (Vidcap)
Natalie betror ekstrabladet.dk, at hun træner virkelig meget for at holde sig i form. (Vidcap)
Se Natalies Imbruglias seneste video her. Hun har skrevet 'Want' sammen med Coldplays Chris Martin.

Annonce

Annonce

'I'm all out of faith, this is how I feel
I'm cold and I am shamed lying naked on the floor
Illusion never changed into something real
I'm wide awake and I can see the perfect sky is torn
you're a little late. I'm already torn'

Natalie Imbruglia. Det var hende den kønne australier, der i 1997 brød lydmuren med hittet 'Torn'. Hun havde ganske vist ikke selv skrevet det, og faktisk havde vores helt egen Lis Sørensen også indspillet Ednaswaps sang fire år forinden.

Men de sårbare og intense blå øjne, der tidligere havde sikret den unge skønhed en rolle i den australske soap 'Neighbours', brændte så stærkt igennem i musikvideoen, og før hun vidste af det, var hun en verdensstjerne, der havde solgt mere end 6,5 millioner eksemplarer af debutalbummet 'Left of the Middle'.

Det har siden været sparsomt med udgivelser fra Natalie. Det seneste album blev udgivet i 2005 og opnåede en rimelig succes med ca. 600.000 solgte eksemplarer. Så har der ellers været stille omkring den nu 34-årige popstjerne. Indtil nu, hvor hun er aktuel med 'Come to Life'.

Og at dømme efter hendes optræden i videoen fra singlen 'Want', så er hun i topform. ekstrabladet.dk/musik har fået en snak med den nyligt fraskilte sangerinde.

Du ser helt fantastisk ud i din nye video, og det virker som om, du bliver mere sexet med alderen. Hvordan gør du det?

- Haha. Jeg er bare det helt rigtige sted i mit liv lige nu. Jeg føler mig mere sexet end nogensinde. Og jeg er fuld af selvtillid. 30'erne fungerer bedre for mig end 20'erne.

Hvordan kan det være?

- Jeg ved det ikke. Måske er det min skilsmisse, eller at jeg er sluppet ud af min tidligere pladekontrakt. Jeg har haft en god fornemmelse af morskab og frihed under indspilningerne af mit seneste album.

- Jeg taler meget med kvinder på min alder, og vi alle er enige om, at man finder større ro i sig selv i denne alder. Jeg har det bare sjovere i øjeblikket.

I Natalies seneste video spiller hun op til kameraet og fortæller legefuldt, hvad ekskæresten går glip af. Og det er en del, hvis ellers teksten står til troende,

- Hvis du lytter til teksten, så har jeg lavet en video, der passer til. Det er ligesom at lave en film. Sangen er meget sexet. Den handler om et breakup og alle de forskellige følelser, man går igennem.

Har du nogensinde lavet sådan en video til en eks?

- Aldrig. Aldrig. Sådan er jeg slet ikke. Der er enormt meget rollespil, når man laver en video. Det er ikke nødvendigvis, hvordan jeg ville gøre det. Men det er fedt, at man kan være lige, hvem det skal være. I rollen i sangen var jeg ikke mig selv.

Hvem er du så?

- Jeg har helt sikkert ikke så meget attitude som i den sang. Jeg er meget mere ... sårbar. Jeg bliver i hvert fald stærkere hele tiden og får mere selvtillid.

Kan jeg tolke det som om, du er mere dig selv i 'Torn'?

- Nej. Det var slet ikke det, jeg sagde. Det er lang tid siden, så det var noget HELT andet.

Vi har en dansk sangerinde, Lis Sørensen, som indspillede 'Torn' allerede i 1993. Har du nogensinde mødt hende?

- Nej.

Hørt nummeret?

- Nej.

Det var vist ikke en ret god historie så?

- Haha, nej. Undskyld.

Hvor meget af din succes skyldes din skønhed?

- Det ved jeg ikke. Måske har jeg fået foden indenfor på grund af det, men hvis man ikke har talent for musikken, får man ikke en karriere på det. Det er min holdning. Der er masser af attraktive mennesker derude, men jeg har sgu kæmpet for det her.

- Jeg vil ikke undskylde for mit udseende, for det ville være latterligt. Men man kommer ikke langt på udseendet alene. Sorry!

Hvad er du så mest stolt af at have opnået?

- Jeg er stolt af mit album. Jeg er stolt af mit velgørenhedsarbejde for kvinder med brystkræft. Og så er jeg stolt af at have et arbejde i musikindustrien.

Er det svært i dag?

- Ja, i den grad. På grund af downloads. Det er svært på grund af ulovlig downloading. Hvis du har et job i musikbranchen nu, så er det imponerende. Vi bliver nødt til at finde en løsning på den illegale download. Ellers er det for svært for nye kunstnere at komme frem og bliver der.

Hvor travlt har du for tiden?

- Når man skal promote et album efter at have været væk i fire år, så har man meget at se til. Alle skal vide, at du er tilbage.

Hvor mange interview har du lavet på det seneste?

-Det vil du ikke vide,

Hvad med i dag?

- Mange.

Hvilket spørgsmål har du fået flest gange?

- What does 'Come to life' mean?

Det gider jeg altså ikke at spørge om. Hvilket spørgsmål skal jeg i stedet stille?

- Hmm, du har gjort det ganske fint indtil videre, haha. Men jeg vil i hvert fald gerne fortælle mine fans, at jeg virkelig brænder for denne plade, og at jeg håber på at komme til Danmark på touren. Glæder mig til at synge for flest muligt.

- Hvis I vil have mig, så kommer jeg, lover Natalie.

Og det skal der nok være et par stykker, der gerne vil ...

Natalie Imbruglias fjerde album 'Come to Life' udkommer 5. oktober.

Annonce


  • 1. Alex Chilton: 'Free Again: The '1970' Sessions'
  • 2. Lambchop: 'Mr. M'
  • 3. Thåström: 'Beväpna dig med vingar'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. Lana Del Rey: 'Born to Die'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. 300hz: '300hz'