Indlæser...

Amelle: Sugababes mere sexede uden Keisha

Interview: - Naturligvis er Sugababes mere sexede nu, siger Amelle Berrabah fra den britiske pigetrio

11:22, 18. mar 2010 | Niklas Roar

Sugababes i den nuværende form. Fra venstre er det Amelle, Heidi og så gruppens nye medlem Jade Ewen. (Foto: Universal Music)
Sugababes i den nuværende form. Fra venstre er det Amelle, Heidi og så gruppens nye medlem Jade Ewen. (Foto: Universal Music) Se stort billede | Del

Annonce

  • Oversæt / Translate
De britiske medier er kendt for at være særligt nådesløse, og Amelle, der her forsøger at skjule sine intime dele for en paparazzi, langer også ud efter dem. - Jeg synes, at medierne behandlede os virkelig dårligt, da Jade først kom med. Vi holdt en nobel stilhed. Vi ville ikke hænge Keisha ud. Men alligevel skrev de blandt andet, at Heidi og jeg havde begået et komplot for at skubbe Kesha ud. Og altså, vi forlod jo bandet. (Foto: Colourpress.com) Se stort billede | Del
Amelle elsker at danse, og hun lover, at der kommer langt mere af slagsen fra Sugababes fremover. (Foto: AP) Se stort billede | Del

Annonce

Annonce

Hvad der helt præcis skete, vil Amelle Berrabah ikke ud med. Det har hun og Heidi Range svoret ikke at fortælle.

Men at det var kørt helt af sporet mellem de to og så gruppens tredje medlem, mørke Keisha Buchanan, efterlader interviewet ingen tvivl om.

Og at både Amelle og Heidi mener, at det udelukkende var Keishas skyld, at pigerne forlod hende, står ligeledes hævet over enhver tvivl.

For få år siden ville Amella utvivlsomt have sagt, at hun havde mistet både en kollega OG en nær veninde, men nu er følelserne for den tidligere Sugababe noget køligere.

- Det er svært med Keisha. Hun var faktisk rigtig sød, da jeg først kom med i bandet. Problemerne startede først for alvor for halvandet år siden. Mig og Heidi var bare ikke glade. Og sådan var det hver eneste dag. Jeg vil ikke gå i detaljer. For hun er inderst inde et godt menneske, og jeg respekterer hende og ønsker hende alt det bedste, siger 25-årige Amelle til ekstrabladet.dk/musik.

Følte sig drænet
- Men det fungerede bare ikke. Heidi og jeg prøvede virkelig igen og igen i et helt år, men da vi så var sammen i Los Angeles for at indspille en musikvideo, fandt vi ud af, at ingen har fortjent at blive behandlet på denne måde, og så traf vi beslutningen.

- Hvis man føler sig drænet og er nede på daglig basis, så skal noget laves om. Du laver noget, du elsker, men du nyder det ikke.

Amelle beretter, at det - i modsætning til, hvad mange har troet, var hende og Heidi, der forlod Sugababes.

Men da beslutningen var taget, ringede pladeselskabet og bad dem blive, mod at Keisha i stedet gik.

- Vi havde ikke ret meget tid til at tænke på det. Men det var det helt rigtige beslutning, og alt er nu faldet ud til det bedre, siger Amelle.

Frisk pust
Og der gik ikke mange dage, før Keisha måtte se sig erstattet af den langbenede britiske MGP-deltager Jade Ewen.

Det var pladeselskabet, der havde fundet hende, men heldigvis for Heidi og Amelle var kemien der med det samme.

- Det har været et frisk pust. Det har været dejligt at arbejde med hende. Vi morer os virkelig. Vi mødtes først i Los Angeles, og vi skød en musikvideo dagen efter, vi havde mødt hinanden.

- Fansene har været virkelig positive. Alle har støttet os meget. Det har været en god fornemmelse, selv om det var svært i starten - især for mig og Heidi naturligvis.

- Men alt er faldet ud til det bedre. Vi har det alle tre så godt sammen. Det var derfor, vi ventede med at udsende pladen, fordi folk lige skulle have tid til at lade den synke ind og vænne sig til den nye opstilling, forklarer Amelle.

Mere sexede end før
Og med til den lette overgang for gruppens mange fans hører det givetvis, at Sugababes nu er frækkere uden Keisha.

Det mener i hvert fald Amelle.

- Selvfølgelig er vi det. Vores look er ændret, og det er langt mere sexet end før.

- Og når vi skal være sexede, kan det jo ikke nytte at vi dukker op i en eller anden gammel jakke. Det skal være lidt mere , haha, du ved ...

- Vi er et mere harmonisk band nu, og vi tør at tage flere chancer med påklædning og den slags. Vi har også øvet mere dans, og jeg tror, det giver bonus, siger Amelle og fortæller, at både hun og Heidi har baggrund som dansere.

- Vi elsker, at der er mere koreografi nu. Folk vil have et fedt show, og det vil vi give dem.

- Desuden er det en ren glæde for os at dansetræne. Det er virkelig god fitness. Man er helt færdig bagefter.

Sover i samme seng
Og når man er helt færdig er det godt, at kunne hygge sig bagefter. Og også det er blevet langt lettere med Keishas exit fra Sugababes.

- For eksempel sover vi tit i samme seng, når vi er på tour. Så ser vi en film, bestiller mad, får et par drinks. Vi er virkelig gode venner.

- Og af det har vi kunnet lære, at Heidi og jeg ikke skulle have fortsat så længe. Det var ikke det værd. Også folk, vi arbejdede med havde det lige sådan.

- Du skal passe på dig selv og dit mentale helbred.

Annonce


  • 1. Alex Chilton: 'Free Again: The '1970' Sessions'
  • 2. Lambchop: 'Mr. M'
  • 3. Thåström: 'Beväpna dig med vingar'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. Lana Del Rey: 'Born to Die'

  • 1. Leonard Cohen: 'Old Ideas'
  • 2. Tindersticks: 'The Something Rain'
  • 3. 300hz: '300hz'