Indlæser...

Masseudvandring fra Whitney-koncert: Sikke da noget lort

Allerede efter to numre begyndte publikum at forlade koncerten. Kun en fjerdel tilbage hen imod slutningen

23:46, 03. jun 2010 (Opdateret tid: 01:13, 04. jun 2010) | Mette Pedersen

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

- Sikke da noget lort.

Så kontant var en koncertgængers dom over Whitney Houston, da han efter blot to numre skred fra koncerten i Forum og rendte ind i ekstrabladet.dk's udsendte.

Og han var ikke den eneste.

Den fallerede stjerne havde dårligt nok varmet stemmen op - det der er tilbage af den - før publikum begyndte at udvandre. Og henimod slutningen var der ifølge ekstrabladet.dk's anmelder kun omkring en fjerdel af publikummerne tilbage.

- Allerede ved de første numre begyndte folk på rækkerne at rejse sig og gå, de gad ikke høre mere, fortæller en af koncertgæsterne, Palle Taulow, til ekstrabladet.dk.

Han holdt ud til den bitre ende, men priser sig lykkelig for at være ude.

Korpigerne sang bedre
- Det var ganske forfærdeligt. Hun kan jo ikke synge og man skulle tro, hun var fuld. Korpigerne sang bedre.

- Ikke engang det nummer hun blev allermest berømt på - 'I will Always Love You' - kunne hun synge. Hun har ikke stemmen mere.

I modsætning til i Tyskland, blev Whitney Houston ikke buhet ud af danskerne.

- Men jeg tror det var mest fordi, folk havde ondt af hende. Der var storgrin på rækkerne. Det var nærmest underholdende, lyder det fra Palle Taulow.

Var du med til koncerten - og hvad er din dom?

Annonce


  • 1. Imperial State Electric: 'Black Widow Blues'
  • 2. Lee Ranaldo: 'Between the Times and the Tides'
  • 3. Bruce Springsteen: 'Wrecking Ball'

  • 1. Choir of Young Believers: 'Rhine Gold'
  • 2. Lulu Gainsbourg: 'From Gainsbourg to Lulu'
  • 3. Thåström: 'Beväpna dig med vingar'

  • 1. Thåström: 'Beväpna dig med vingar'
  • 2. Hanne Hukkelberg: 'Featherbrain'
  • 3. Wilco: 'iTunes Session'