The Beach Boys er ved at være oppe i en alder, hvor det er livstruende at gå i
poolen uden korkbælte, men det afholder nu ikke de gamle stranddrenges Bruce
Johnston fra at skabe dønninger.
LÆS OGSÅ: Se også: Genier mødes
Mens den californiske sanger, der fylder 70 næste måned, skrev autografer for nyligt i New York, svinede han flere gange præsident Obama til.
Det skriver Rolling Stone.
Johnston kaldte tilsyneladende Obama 'et røvhul' og beskyldte præsidenten for at være 'socialist'.
Popveteranen er heller ikke fan af den republikanske kandidat Mitt Romney, der ifølge Johnston også er et 'asshole'.
LÆS OGSÅ: Se også: Vild, vildere, Brian Wilson
The Beach Boys er gendannet med bandets hovedkraft Brian Wilson, og gruppen udgiver comebackalbummet 'That's Why God Made the Radio' mandag 4. juni.
LÆS OGSÅ: Se også: Beach Boys udgiver album på 50 årsdag
Legenderne optræder på Amfiscenen i Aarhus onsdag 1. august.
