Det er snart fire år siden, at Metallica sidst spyttede et album på gaden.
Dengang hed albummet 'Death Magnetic' og havde været fem år under vejs.
Dermed havde albummet, ligesom forgængeren, 'St. Anger,' haft en lang
fødsel.
Det er altså ikke usædvanligt, at San Fransico-bandet har lange pauser fra plade-indspilninger. Men nu synes der at være godt nyt til hungrende Metallica-fans.
Læs også: Se også: Metallica i gang med et brag
Den danske trommeslager, Lars Ulrich, fortalte i et interview til Billboard.com, at bandet vil fokusere på at lave det næste album, så snart den nuværende tour, samt indspilningerne til deres 3D-film er overstået.
- Når vi er færdige med vores film og med 'Outside Lands' (koncert-event, red), så vil vi bare koncentrere os om ny musik. At forsøge at lave en ny Metallica-plade vil blive prioriteten, fortalte Lars Ulrich.
Optager ideer
Ideer til den kommende plade synes allerede at strømme frit. Ifølge Lars
Ulrich er forsanger og guitarist, James Hetfield, god for et godt, nyt riff
hver gang, han tilslutter heavy-spaden en forstærker.
Læs også: Se også: Metallica hjælper FBI i jagt på morder
- Hver gang James Hetfield samler sin guitar op, så kommer der et eller andet genialt riff fra ham, og jeg prøver på at sikre, at de alle sammen bliver optaget. Og jeg gør mit bedste for at følge med, så jeg kan lægge nogle trommer bag, sagde han og fortsatte:
- Det er fantastisk 31 år inde i karrieren at være i stand til at være så travle, som vi er, og at folk gider os.
