Han er verdens mest populære. I hvert fald på Facebook.
Eminem runder om ganske kort tid 60 millioner mennesker, der har besøgt rapperens Facebook-side og har valgt at 'synes godt om' ham. I skrivende stund har han 59.999.984 personer, som mere eller mindre officielt har erklæret sig som fans ved at klikke med musen på den berømte 'synes godt om'-knap.
Læs også: Se også: Det hedder de kendte i virkeligheden
Og det er verdensrekord. Ingen anden person i verden har ifølge hjemmesiden Starcount.com flere 'Facebook-likes' end Eminem. Rap-stjernen har alene over den sidste uge rekrutteret 194.677 nye fans, heraf flere end 20.000 inden for det seneste døgn.
Lady Gaga er samlet set størst
På hjemmesiden Starcount.com
kan man følge med i, hvem der er de mest populære personer i verden på de
sociale medier. Og her fører Eminem altså på Facebook. Men sammenlagt er han
henvist til fjerdepladsen med en total score på 378.448.850 personer, der
følger ham på de 11 sociale medier, som Starcount tæller op.
Læs også: Se også: Eminem er i gang med nyt album
Førstepladsen indtages af Lady Gaga, der har 483.918.499 personer, som følger hende. Derefter følger Justin Bieber og Rihanna.
