Spring til menuen (accesskey 1) Spring til menuen (accesskey 2) Spring til indhold (accesskey 3) Spring til søgefelt (accesskey 4) Spring til højrekolonnen (accesskey 5)

San Francisco-sanger Scott McKenzie er død

Scott McKenzie fra Mamas and Papas dør i en alder af 73 år i San Francisco - byen som hans største hit hyldede

Seneste Musik

Mest læste i Musik

Kommende album
Kommende koncerter
Thomas Treo Skamhører
  1. Tricky: 'False Idols'
  2. Daft Punk: 'Random Access Memories'
  3. Bibio: 'Silver Wilkinson'
Henrik Queitsch Skamhører
  1. Vampire Weekend: 'Modern Vampires of the City'
  2. The National: 'Trouble Will Find Me'
  3. When Saints Go Machine: 'Infinity Pool'
Rune Melchior Sjørvad Skamhører
  1. Daft Punk: 'Get Lucky'
  2. Kurt Vile: 'Wakin on a Pretty Daze'
  3. Chelsea Light Moving: 'Chelsea Light Moving'
 

I 1960'erne sang han 'San Francisco (be sure to wear flowers in your hair)', der blev det uofficielle soundtrack til hele hippiekulturen, der satte byen på verdenskortet som frisindets hovedstad.

Det er da også den sang, den nu afdøde sanger huskes bedst for, selv om han i mange år også turnerede rundt med bandet Mamas and Papas.

Ifølge Scott McKenzies fan-hjemmeside, scottmckenzie.info, døde han den 18. august i en alder af 73 år.

- Scott har været meget syg på det seneste, og han døde efter to ugers indlæggelse på hospitalet, står der på hjemmesiden.

Ud og ind af hospitalet
Scott McKenzie har været inde og ude af hospitalet siden 2010, hvor han fik konstateret nervesygdommen Guillain-Barre syndrom, der kan give muskelsmerter, lammelser, følelsesløshed og blodtrykssvingninger.

Ifølge scottmckenzie.info blev den aldrende sanger ramt af et hjerteanfald i starten af august.

Hjemmesiden mindes den afdøde sanger med et mindeord om hans karriere og betydning for hippiebevægelsen - flankeret af billeder fra San Francisco, som han for evigt vil være forbundet med.

Ud over kæmpehittet 'San Francisco (be sure to wear flowers in your hair)', som blev skrevet af John Phillips fra Mamas and Papas, var McKenzie også med til at skrive Beach Boys-hittet 'Kokomo' fra 1988.

Redaktør: Mette Fleckner EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt
Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik