Papa Roach-frontmanden Jacoby Shaddix fortæller til magasinet Metal Hammer, at
han næsten begik selvmord før indspilningen af gruppens nye album, ’The
Connection’.
Sangeren fra det californiske band, der blander rock, metal og hiphop, siger han blev drevet mod afgrunden efter et årti med alkoholisme og problemer med sin kone.
- Jeg tog til Sausalito (i Californien, red.) for at hænge mig. Jeg var fucked, mand. Sprutten, min livsstil, den kvinde jeg har været sammen med, siden jeg var 16... Jeg har aldrig haft det så elendigt. Jeg havde seriøst tænkt mig at gøre en ende på det.
Læs også: Se også: Fra vid til vildskab
Jacoby Shaddix forklarer, at en telefonsamtale med familiemedlermmer fik ham på bedre tanker, og i stedet for at begå selvmord besluttede han sig for at skrive nogle nye sange.
De kan høres på ’The Connection’, der udkommer mandag 1. oktober.
Papa Roach har sammenlagt solgt 18 millioner eksemplarer på verdensplan af de syv foregående album.
