For de fleste sluttede INXS nok med Michael Hutchences endeligt i 1997, men
popbandet fra Sydney fortsatte efter frontmandens død.
På scenen i Perth i går afslørede INXS dog, at de stopper efter 35 år, og efterfølgende har INXS offentliggjort en besked på gruppens hjemmeside, hvor det forklares ’at alting har en ende’.
Læs meddelelsen her
INXS var en af australsk musiks største internationale succeser, og i bandets storhedstid i sidste halvdel af 1980’erne udgav de verdenshits som ’Never Tear Us Apart’, ’Need You Tonight’ og ’Suicide Blonde’.
Læs også: Se også: INXS finder ny forsanger i realityshow
Efter Michael Hutchences selvmord som 37-årig havde INXS et utal af sangere, men orkesterets popularitet faldt drastisk de senere år.
INXS optrådte på Midtfyns Festivals hovedscene få måneder før, Michael Hutchence tog sit eget liv.
