’Jeg håber ikke, de tror, vi er et rockband’

The Rolling Stones kan i dag fejre 50-års jubilæum. Det fejrer veteranerne med en ny bog

  • Mick Jagger, Keith Richards, Ronnie Wood og Charlie Watts foran 'Marquee' i London, hvor det hele startede 12. juli 1962. (Foto: Rankin/AP)
« Forrige
Mick Jagger, Keith Richards, Ronnie Wood og Charlie Watts foran 'Marquee' i London, hvor det hele startede 12. juli 1962. (Foto: Rankin/AP)
1 af 6
Næste »
Kommende koncerter
Kommende album
Thomas Treo skamhører
  1. Wilco: 'Blasting Fonda'
  2. Whitney Houston: 'Whitney Houston Live: Her Greatest Performances'
  3. AC/DC: 'Rock or Bust'
Henrik Queitsch skamhører
  1. Niels Skousen: 'Smil eller dø'
  2. Einstürzende Neubauten: 'Lament'
  3. Captain Beefheart: 'Sun Zoom Spark: 1970 to 1972'
Rune Melchior Sjørvad skamhører
  1. The Flaming Lips: 'With a Little Help from My Fwends'
  2. Thurston Moore: 'The Best Day'
  3. Small Time Giants: 'Stethoscope'
 

I dag for nøjagtigt 50 år siden gik seks unge englændere rundt med mere end almindelig rumlen i maven.
- Jeg håber ikke, de tror, vi er et rock’n’roll-band, gentog sangeren igen og igen nervøst over for sine venner.

Om aftenen skulle de spille deres første koncert i Marquee Club i London under et navn, som den blonde guitarist ved navn Brian Jones havde fundet på ved at kigge på de plader, der lå og flød på gulvet hjemme i lejligheden.

Hans øjne havde fæstnet sig ved et Muddy Waters-album med nummeret ’Rollin’ Stones Blues’.

- Det tager vi, sagde han.

Rollin’ Stones var således navnet, der blev brugt på debut-aftenen, og der blev spillet sange som Jimmy Reeds ’Bright Lights, Big City’, Elmore James ’Dust my Blues’ og Chuck Berrys ’Back in the USA’.

Besætningen bestod af Mick Jagger, sang, Keith Richards og Brian Jones, guitarer, Ian Stewart, klaver, Dick Taylor, bas (senere The Pretty Things) og Mick Avory, trommer (senere The Kinks).

Beatles’ modsætning
Hurtigt røg apostroffen, og det blev til The Rolling Stones, der i løbet af de kommende måneder blev tilført Bill Wyman på bas og trommeslageren Charlie Watts.

Så var den klassiske Stones-opstilling på plads, og nøjagtig 5. juli 1969 blev vendingen ’the greatest rock’n’roll band on earth’ for første gang anvendt om lømlerne, som af deres manager, Andrew Loog Oldham, blev markedsført som de - i offentligheden - pæne Beatles’ absolutte modsætning.

’Vil du lade din datter gå ud med en rullesten’, lød en af managerens provokerende meldinger, men ’datter’ var dog ændret til ’søster’, da den ramte aviserne.

Brian Jones anså sig som leder af gruppen, som han selv havde startet, og han fik tiltusket sig fem pund mere i løn om ugen end de andre, men det holdt kun til, at det blev opdaget.

Allerede da startede hans nedtur, og den tog fart ved Mick Jagger og Keith Richards’ greb om musikken, som Brian Jones obstruerede ved at spille ’Skipper Skræk’-temaet fra tegnefilmene, når der blev fyret op under ’Saticfaction’ ved koncerterne.

Slap ud i tide
Det gjorde ikke hans stilling i gruppen stærkere, og helt galt gik det, da Keith Richards snuppede kæresten, gudesmukke Anita Pallenberg, fra ham.

- Brian tilgav mig aldrig, og jeg forstår ham godt, indrømmede Keith Richards, da Brian Jones for længst var død - ødelagt af stoffer og alkohol og bitterhed mod sine tidligere venner.

Han kyssede livet farvel på bunden af sin swimmingpool 2. juli 1969, blot 27 år gammel, men som Keith også sagde:

- Brian var en person, som man bare vidste ikke ville blive gammel.

Selv har han leget med døden mange gange, men et jernhelbred og en tilsvarende stærk psyke bar Keith igennem et mangeårigt heroin- og alkohol-misbrug, der nåede svimlende højder. Mange andre i omgangskredsen kostede det livet at forsøge at leve op til hans standard.

Generte og kønne Mick Taylor, der afløste Brian Jones, blev også junkie, men slap dog ud i tide i 1974 med livet i behold.

Keith: Sikke et liv
Mick Taylors efterfølger, Ron Wood, var heller ikke ubekendt med stoffer og alkohol. Før ’Licks’-turneen i 2002 fik han ultimatummet: ’Gå på afvænning, eller vi tager af sted uden dig’.

- Jeg spillede de første ædru koncerter i årevis, sagde Ron Wood bagefter.

Også Charlie Watts - den mindst sandsynlige af alle - havde en periode i 80’erne med heroin. Hans kone, Shirley, som han giftede sig med i 1964 og aldrig har været utro, forlod ham. Hun rykkede heldigvis hjem igen, og Charlie fik styr på narko-trangen.

Nu om stunder er der mere ro i lejren. Rolling Stones har lagt det rebelske fra sig, ja, Mick Jagger er ligefrem blevet adlet og er nu Sir Mick. Det huer ikke Keith, men det er blot en detalje i den store fortælling om et rock-band, som verden aldrig har set mage til.

Så der er masser at fejre i dag, og Stones gør det selv ved bl.a. at udsende en officiel bog i stort format med billeder fra avisen Daily Mirror, som også udsendes på dansk.

- Sikke et liv og sikke mange gode stunder, opsummerer Keith Richards selv de 50 år med Rolling Stones i sit forord til bogen.

’Rolling Stones 50 år’. 399,95 kr. 352 sider. Nyt Nordisk Forlag

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik