Persondata politik

Skulle jeg lytte til skabsbøssen Simon Cowell?

Anton Newcombe er den arrige, men geniale frontmand i Brian Jonestown Massacre

  • Anton Newcombe - hovedmanden bag Brian Jonestown Massacre - foran Amager Bio (Foto: Thorleif Ravnbak)
Anton Newcombe - hovedmanden bag Brian Jonestown Massacre - foran Amager Bio (Foto: Thorleif Ravnbak)
1 af 1
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
Kommende koncerter
Kommende album
Thomas Treo skamhører
  1. The Melvins: 'Hold It In'
  2. The Flaming Lips: 'With a Little Help from My Fwends'
  3. Cave: 'Release'
Henrik Queitsch skamhører
  1. Love Shop: 'Kærlighed og straf'
  2. Iceage: 'Plowing into the Field of Love'
  3. Foxygen: '...And Star Power'
Rune Melchior Sjørvad skamhører
  1. Ryan Adams: 'Ryan Adams'
  2. Interpol: 'El Pintor'
  3. Naomi Punk: 'Television Man'
 

Advarsel. Jeg er fan af Brian Jonestown Massacre. Og det i en grad så at lade mig interviewe forsanger, idemand og drivkraften i bandet, Anton Newcombe, svarer nogenlunde til at lade en 14-årig hestepige interviewe Justin Bieber. Så er du advaret.

Det er hævet over enhver tvivl, at Anton Newcombe og hans rockkollektiv Brian Jonestown Massacre er et af de mest velspillende bands. Nogensinde.

Men de nok de færreste, der kender bandet eller manden bag det. Det skyldes, at Anton Newcombe altid har gået sine egne vegne. Det er veldokumenteret, at han har været oppe at slås med bandmedlemmer og publikum ved flere lejligheder, har tåget rundt på blanding af sprut og stoffer og derudover skræmt alle store pladsselskaber væk - til trods for en konstant hype om musikken.

Kun musikken tæller
For Newcombe er det kun musikken, der tæller. Og han giver ikke en fløjtende fis for tidens store reality-tv trend, hvor stjerner skal findes i X Factor-udsendelser.

- Hvorfor skulle jeg lade en skabsbøsse som Simon Cowell (idemanden bag bl.a. X Factor, red) eller Steven Tyler (forsanger i Aerosmith, red) som laver musik der er SÅ dårlig, at det trodser en hver beskrivelse, fortælle mig hvordan jeg skal lyde, siger Anton Newcombe, da jeg møder ham før bandets koncert i Amager Bio. Han mener alle bør holde sig langt væk fra den slags.

I det hele taget er der ikke mange i musikbranchen, der har Anton Newcombes respekt. Han siger han hader (og jeg tror på ham) rappere og bands som for eksempel Black Eyed Peas, som han beskylder for at spille playback til alle koncerter.

- De render bare rundt og råber yo! yo! og mimer til sangene. Det er sandt - jeg har set det selv, siger Newcombe i en timelang svada, hvor stort set ingen går ram forbi.

Foragt for stjernerne
For Newcombe handler musik om leg og glæde ved at eksperimentere. Han foragter det billede af musikstjerner, som han mener medier og pladebranchen skaber. At det handler om at stå på en scene og sige: Se hvor god og rig jeg er.

- Hvad fanden bilder P. Diddy sig ind, når han drikker champagne til 7500 dollars på et natklub, spørger han retorisk.

Da jeg ankommer til Amager Bio er lydprøven i gang. Interviewet er aftalt over Twitter og jeg får at vide, jeg skal vente til efter lydprøven. De fleste lydprøver er kedsommelige, en triviel gennemgang af alle instrumenter. Sådan er det ikke med Brian Jonestown Massacre.

Står med ryggen til publikum
Prøven varer langt over en time, hvor Anton Newcombe er på scenen hele tiden, mens de andre bandmedlemmer defilerer rundt og drikker øl og kaffe. Efterhånden samles bandet på scenen og spiller det ene nummer efter det andet. De hygger sig - laver gas med at råbe 'Hello Copenhaaagen'. Sammenspillet er sublimt mellem den fire (!) faste guitarister. Og det minder langt mere om en koncert end en lydprøve.

- Når jeg spiller musik, så prøver jeg at skabe et kunstnerisk rum, hvor der kun er musikken, forklarer Anton Newcombe. Han siger han er ligeglad med om der er 40 eller 40.000 til koncerterne.

- Det er også derfor du ikke ser mig stå i midten. Jeg har også tit ryggen til publikum, siger Anton Newcombe.

Gemmer sig på scenen
Under koncerten i Amager Bio taler bandet ikke mellem sangene. Den løsslupne stemning fra prøven er væk. Der er ikke noget med at få publikum til at synge med, og Anton Newcombe står helt til venstre på scenen og gemmer sig. Hans halvlange, fedtede hår dækker ansigtet og han fremstår nærmest som et sort spøgelse på scenen.

Tidligere i karrieren har han diskuteret højlydt med publikum, hvis han ikke lige frem har været oppe at slås med dem. Ved gruppens Roskilde koncert i 2008 forlod bandet scenen i vrede, da der blev kastet noget på scenen. Det var også den gang, hvor Newcombe som en hver rock n'roller med respekt for sig selv drak en liter vodka om dagen.

I dag er han clean, afholdsmand og fremstår rolig og fattet. Hans komprimisløse tilgang til musikken gælder også hans indstilling til livet.

- Jeg flyttede til New York. Som man siger 'If you make it there, You make it anywhere' (citat fra Frank Sinatras 'New York, New York'). Bullshit. Det var helt forfærdeligt. Alle de der Manhattan-typer, der går rundt i deres egen bobleverden, fortæller Newcombe.

Bor i Berlin
Derfor tog han i første omgang til Island og bor i dag i Berlin, i den hippe del af det gamle Østberlin. Han befinder sig godt i Nordeuropa fortæller han, især i Berlin hvor han får lov at være i fred. Han mener amerikanere er fucked up, hjernevasket af selskaber og myndighederne. Alting er mere afslappet i Tyskland og den nordlige del af Europa.

- Undskyld, jeg er så sur. Hvad var det egentlig du spurgte om?, slutter Anton Newcombe, der har talt nonstop i 50 minutter.

P.S. Her kunne jeg have skrevet, at koncerten var aldelse fremragende og til seks stjerner, men jeg er jo ikke koncertanmelder, så det vil jeg undlade.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik