Elvis Costello: Stjæl mit bokssæt!

Den britiske sanger er blevet så fortørnet over sit pladeselskabs ublu priser, at han nu opfordrer fans til at stjæle hans musik

Elvis Costello opfordrer til tyveri. (Foto: AP)
Elvis Costello opfordrer til tyveri. (Foto: AP)

Elvis Costello har på sin blog skrevet en kontroversielt indlæg, der nok skal få hans pladeselskab Hip-O Records op i det røde felt.

I blog-indlægget raser han over, at hans kommende bokssæt 'The Return of the Spectacular Spinning Songbook', der sendes i handlen 6. december, er prissat til mere end 1100 kroner.

Sættet indeholder en cd, en dvd, en 10" vinylplade, en bog og et kort signeret af Elvis Costello selv. Den eksklusive boks produceres i 1500 eksemplarer.

I sit blogindlæg med titlen 'Steal This record' skriver Costello, at han er rystet over den høje pris, som han mener må bero på enten en trykfejl eller et forsøg på satire fra pladeselskabets side.

Brug pengene på Armstrong
Han opfordrer derfor sine fans til enten at stjæle bokssættet eller bruge pengene på at købe det langt billigere Louis Armstrong bokssæt 'Ambassador of Jazz'.

Costelllo, der i sin karriere har solgt næsten fire millioner album, er ikke den første musiker, der opfordrer til musiktyveri.

Før ham har blandt andre System of a Down og Kid Rock forsøgt sig med samme selviscenesættende stunt.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen