Broderskabets band

Eksklusivt interview med Robbie Robertson, der mindes legendariske The Band i anledning af nyt mageløst bokssæt

The Band flankerer Bob Dylan i New York anno 1968. (Foto: AP)
The Band flankerer Bob Dylan i New York anno 1968. (Foto: AP)
Man skal enten være prætentiøs eller idéforladt for at kalde sit orkester The Band, men The Band var ingen af delene. Og selv om kvintetten faktisk havde evner nok til at kunne bære navnet, så valgte de det af en helt anden årsag:

- Det skulle ikke forstås, som om vi var bandet. Vi hed The Band, fordi vi vitterligt var et band. Det var ikke en guitarist og en sanger med nogle musikere, der bare fulgte med. Alle bidrog med hver deres. Vi var nærmest en musikalsk familie, fortæller Robbie Robertson med glødende entusiasme i telefonrøret.

Bevægende oplevelse
The Bands mesterguitarist og primære sangskriver lyder som en mand, der lige har opdaget, at han minsandten var med i et af historiens mest betydningsfulde bands. Og det er såmænd lige, hvad han har, for et par års arbejde med The Bands overdådige nye bokssæt 'A Musical History' har tydeligvis været en bevægende oplevelse for den 62-årige canadier:

- Nu kan jeg bedre forstå, hvorfor vi har sådan et flot eftermæle! Efter vi gik hver til sit, har jeg overhovedet ikke lyttet til pladerne, men det endte med at blive en vidunderlig oplevelse at rejse tilbage og genopdage numre, jeg havde glemt eksisterede.

Dylans disciple
The Bands historie er næsten lige så fængslende som deres musik, og allerede mens flere af dem stadig var teenagere rejste Robbie Robertson, Richard Manuel, Garth Hudson, Levon Helm og Rick Danko Nordamerika fladt som musikalske håndlangere for boogie-ballademageren Ronnie Hawkins.

Hyren var sex, stoffer og rock'n'roll, og spillestederne var lurvede beværtninger, men drengene lærte deres fag, og da selveste Bob Dylan tilbød dem en tjans, beherskede de sammenlagt 17 instrumenter, og alle undtagen tangentoperatøren Garth Hudson kunne tilmed synge.

The Band var backingband for Dylan på ikonets epokegørende turné i '66, hvor han satte strøm til sine geniale sange, og ortodokse folk-fans aften efter aften buhede af intenst enestående fortolkninger af musikverdenens fornemste repertoire.

Vanvittig modgang
I Martin Scorseses nye Dylan-dokumentar kalder Dylan The Band 'galante kavalerer', fordi de blæste med ham i den orkanagtige modvind, men virkeligheden var ret anderledes, forsikrer Robertson:

- Når jeg kigger tilbage, kan jeg godt forstå, at han ser det sådan, men det var snarere som at være på overlevelsesmission. Det var vanvittigt og lige så ekstremt, som historien har gjort det til. Man stod og kiggede på hinanden i garderoben og sagde: 'Jeg går derud, hvis du går derud!'.

Den notorisk sky Dylan blev langsomt sluset ind i The Bands broderskab, og det var ifølge Robertson en naturlig konsekvens af tidens trods:

- Når man befinder sig i en situation, hvor det virker som om, at alle i hele verden hader én, så holder man sammen. Vi har haft nogle virkelig skønne stunder sammen både musikalsk og personligt. Dylan har en fantastisk form for humor og er en meget sjov fyr at omgås. Mange af hans sange er også meget humoristiske, og det er en skam, at den side af ham ofte overses.

Leg med sange
Hjemvendt fra turneen slog The Band og Dylan sig ned i det landlige Woodstock, hvor de afslappet nød livet i huset Big Pink, der også dannede ramme for deres leg med sange, der senere blev udgivet som fortryllende 'The Basement Tapes'.

The Band debuterede i eget navn i '68 med klassikeren 'Music From Big Pink', der sammen med det efterfølgende mesterværk, 'The Band', skulle vise sig at danne fundamentet for det, som i dag kaldes americana. En sammensmeltning af amerikansk roots-musik, der i hænderne på The Band lød nærmest mirakuløst organisk, og som næppe kunne distancere sig mere fra datidens psykedeliske hippiemusik.

Som forår efter vinter
- Vi var ikke en flok drenge, der havde fået guitarer i julegave og nu ledte efter en pladekontrakt. Da vi skulle til at indspille vores første plade, havde vi allerede en masse erfaring, og modefænomener interesserede os simpelthen ikke. At være trendy forekom faktisk tåbeligt for os! klukker Robertson og fortsætter:

- At være i Woodstock var som forår efter vinter, og jeg synes sagtens, man kan høre det i musikken. I mange, mange år, var vi så tæt, som man overhovedet kan være i et band, men når folk så begynder at blive gift og flytter til forskellige byer, så fordufter samhørigheden, og det er egentlig meget naturligt.

Den sidste vals
The Band opløste sig selv i '76 med en legendarisk afskedskoncert, der blev indfanget af Scorseses kameraer som 'The Last Waltz', og man behøver ikke være narkobetjent for at se, at stofferne for længst havde indhentet medlemmerne.

- Det blev mere hardcore, og uskylden var forsvundet, da vi lavede 'The Last Waltz'. Vi var nået ud på en farlig vej, som man ikke rigtig kunne komme af, og når man så sig om, så var alle andre også på den. Så kiggede man på sig selv og konkluderede: 'Jamen, sådan er det vel bare'. Det var foruroligende, erkender veteranen.

Gendannes aldrig
Efter flere år med afhængighed af stoffer døde bassisten Rick Danko i '99, men inden da havde den alkoholiserede pianist Richard Manuel for længst hængt sig. De resterende tre er stadig aktive, men som så ofte før nægter Robertson at følge tidsånden med en gendannelse.

-
- Jeg har stor respekt for Garth og Levon, men uden Rick og Richard giver det ikke mening. Det ville være latterligt. Efter min mening skal man have det hele eller intet. De fleste af de grupper, der gendannes, gør det også for pengenes skyld, og det kan jeg godt forstå, men penge har aldrig været en motivation bag vores musik.
kommentarer
Vis kommentarer

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Bob Dylan: 'Every Grain of Sand (Rehearsal)'
2.Willie Nelson: 'Willie and the Boys: Willie's Stash Vol. 2'
3.Hound: 'Born Under 76'

Henrik Queitsch skamhører

1.Carl Emil Petersen: 'Natradio'
2.David Bowie: 'A New Career in a New Town (1977-1982'
3.Thåström: 'Centralmassivet'

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.King Krule: 'The Ooz'
2.Velvet Volume: 'Look Look Look!'
3.Chelsea Wolfe: 'Hiss Spun'
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen