Elvis' krypt forbliver tom

Rockkongens gravsted er ikke længere til salg på auktion, og krypten forbliver derfor tom

  • 'Jeg elsker Elvis', er der skrevet ved siden af den blomstersmykkede dør til krypten. (Foto: AP)
'Jeg elsker Elvis', er der skrevet ved siden af den blomstersmykkede dør til krypten. (Foto: AP)
1/2
Næste »

Læs også:

Se også: Nu kan du få Elvis' grav for dig selv

Krypten, hvori en af verdens største sangere Elvis Presley blev begravet, er ikke længere til salg på auktion. Gravstedet blev fjernet fra auktionen, fordi en stor gruppe af 'Kongens' fans protesterede mod salget.

Det skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Den afdøde stjernes krypt var til salg på en stor amerikansk auktion blandt næsten 1000 andre mindegenstande fra store sports og musikstjerner.

- Salget er bremset, indtil Forest Hill Cemetery i Memphis finder en plan, der er i den bedste interesse for fansene, hvor mindet om Elvis Presley bliver både respekteret og bevaret, fortæller Julien's Auctions om tilbagetrækningen af salget.

Det endelige hvilested
Presley blev begravet i den omtalte krypt i 1997, før han blev flyttet til sit endelige hvilested i sit Graceland-palæ i Memphis.

- Yes, vi gjorde det! Vi har lige bevist, at fans kan stille sig op i samlet flok, skriver fangruppen, der stod bag bremsningen af salget, ElvisMatters.com, og fortsætter:

- Med indsatsen fra ElvisMatters, hjælpen fra fanklubber overalt i verden og støtten fra over 10.000 fans, der har skrevet under på vores modstandsdokument, vil krypten forblive tom - som den skal!

Fangruppen nåede også at få fingre i andre genstande fra den afdøde sangkonge. Blandt andet Presleys personlige telefon, der blev solgt for 121.413 kroner, og en 14-karat guldhalskæde med initialerne 'EP', der blev købt for den nette sum af 185.262 kroner.

Kommende koncerter
Kommende album
Thomas Treo skamhører
  1. Kris Kristofferson: 'I Won't Back Down'
  2. My Morning Jacket: 'The Waterfall'
  3. Willie Nelson & Merle Haggard: 'It's All Going to Pot'
Henrik Queitsch skamhører
  1. Ulige Numre: 'Grand Prix'
  2. Ryley Walker: 'Primrose Green'
  3. Cassandra Wilson: 'Coming Forth by Day'
Rune Melchior Sjørvad skamhører
  1. Villagers: 'Darling Arithmetic'
  2. Wire: 'Wire'
  3. Mew: '+-'
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Ledende digital redaktør:Anders Refnov
EKSTRA-redaktør:Lisbeth Langwadt
Nyhedsredaktør lige nu:Michael Bo Mortensen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk