Ustoppelige Eminem gør det igen

Den rapkæftede stjerne sælger massevis af sit aktuelle album i USA og Storbritannien

Eminem udsendte i sidste uge 'The Marshall Mathers LP 2', der er amerikanerens studiealbum nummer otte. (Foto: AP)
Eminem udsendte i sidste uge 'The Marshall Mathers LP 2', der er amerikanerens studiealbum nummer otte. (Foto: AP)

’Rap God’ hedder en af singlerne på Eminems nye album, ’The Marshall Mathers LP 2’, og amerikaneren er stadig en rapgud.

I hvert fald kommercielt.

Se også: Eminem: Mesteren i mundlort

Superstjernen sælger nemlig massivt at skiven i både hjemlandet og Storbritannien, hvor ’The Marshall Mathers LP 2’ opnår nogle af årets største salgstal over første uge.

143.000 briter investerede i pladen, der bragede direkte ind på albumlistens 1. plads. Kun Daft Punks ’Random Access Memories’ (165.000) og Arctic Monkeys’ ’AM’ (157.000) har haft større succes i tidsrummet i år.

I USA er det ifølge Billboard en formalitet, at Eminem stryger ind som nummer 1 på Billboard 200, når den amerikanske albumliste offentliggøres i morgen onsdag.

Branchemagasinet vurderer, at op mod 750.000 amerikanere allerede har købt ’The Marshall Mathers LP 2’. Justin Timberlakes har årsrekorden med 968.000 solgte styk ’The 20/20 Experience’ i åbningsugen i marts.

Se også: Popprins er sexet med charme

Det er syvende gang i træk, at Eminem går direkte ind som nummer 1 på albumlisten i både USA og Storbritannien.

Kun Led Zeppelin og ABBA har overgået den bedrift i Storbritannien med hver otte.

kommentarer
Vis kommentarer

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Bob Dylan: 'Making a Liar Out of Me'
2.Jesper Binzer: 'Dying Is Easy'
3.Escape-ism: 'Introduction to Escape-ism'

Henrik Queitsch skamhører

1.Carl Emil Petersen: 'Natradio'
2.David Bowie: 'A New Career in a New Town (1977-1982'
3.Thåström: 'Centralmassivet'

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.King Krule: 'The Ooz'
2.Velvet Volume: 'Look Look Look!'
3.Chelsea Wolfe: 'Hiss Spun'
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen