Persondata politik

Russell Crowe og Patti Smith sang duet

Islandske fans fik én på opleveren, da Russell Crowe under to koncerter i landet hev Patti Smith på scenen

  • Russel Crowe som Noah. (Polfoto)
Russel Crowe som Noah. (Polfoto)
1 af 1
Flash
Sidste nyt om de kendte og kongelige direkte i din indbakke. Vi sender hver dag først på eftermiddagen.
Kommende koncerter
Kommende album
Thomas Treo skamhører
  1. Jerry Lee Lewis: 'Rock & Roll Time'
  2. Run the Jewels: 'Run the Jewels 2'
  3. Bryan Ferry: 'Avonmore'
Henrik Queitsch skamhører
  1. Love Shop: 'Kærlighed og straf'
  2. Scott Walker + Sunn O))): 'Soused'
  3. Foxygen: '...And Star Power'
Rune Melchior Sjørvad skamhører
  1. The Flaming Lips: 'With a Little Help from My Fwends'
  2. Thurston Moore: 'The Best Day'
  3. Young Dinosaur: 'To Be a Hero'
 


Se også: Russel Crowe kan blive far til Superman



Se også: Russel Crowe undskylder omskæringskritik

Den verdensberømte skuespiller Russell Crowe har før vist, at han indeni gemmer på en vaskeægte musiker.

Det fik begejstrede fans på Island også lov til at opleve, da Gladiator-stjernen viste sine sangkundskaber frem ved et kulturarrangement i den islandske hovedstad, Reykjavik, lørdag.

Og som om det ikke var nok, havde Russell Crowe, der er i landet for at filme et par scener til instruktøren Darren Aronofskys kommende film 'Noah', en ekstra overraskelse med i ærmet til sine islandske fans.

Tre koncerter samme dag
På et tidspunkt under koncerten hev den Oscar-vindende skuespiller selveste Patti Smith ind på scenen, og sammen sang de rocklegendens hit 'Because the Night'.

Og missede folk den opsigtvækkende duet første gang, eller havde de blot lyst til opleve den igen, kunne publikum se og høre parret på ny, da kvindebedåreren Crowe gentog koncerten senere samme dag.

Skuespilleren gav i alt tre koncerter, dog uden Patti Smith under dagens første.

Og den amerikanske kvindelige poet, sangskriver, sanger, guitarist og billedkunstner var ikke ene om at være gæsteoptrædende i Russell Crowes shows.

Takker Island
Under lørdagens anden og tredje koncert gjorde den canadiske skuespiller og musiker Alan Doyle nemlig parret selskab.

Så man må sige, at det islandske publikum fik en på opleveren under lørdagens kulturnat i Reykjavik. Og det gjorde Russell Crowe tilsyneladende også.

- Island, I har været vidunderlige. Tak for alting. Jeg håber på at se jer igen engang, skrev skuespilleren på sin Twitter-profil efter de tre shows.

Men Patti Smith er faktisk ikke helt færdig i Norden. Torsdag åbner hun nemlig litteraturfestivalen 'Louisiana Literature' på Louisiana Museum for Moderne Kunst, der kører frem til og med søndag.

Patti Smith vil her blandt andet læse op fra sin berømte erindringsbog 'Just Kids', der indbragte forfatteren den fornemme litterære pris i USA, The National Book Award.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik