Rockstjerne mister værker i brandulykke

Malerier af John Squire fra den gendannede gruppe The Stone Roses er gået op i flammer

  • The Stone Roses - med John Squire til højre - i Aarhus. (Foto: Polfoto/Magnus Holm)
The Stone Roses - med John Squire til højre - i Aarhus. (Foto: Polfoto/Magnus Holm)

Guitaristen John Squire fra det succesfulde rockband The Stone Roses har mistet sit kunstgalleri, efter det blev raseret af en brand.

Over tyve brandmænd rykkede ud til flammehavet, der opslugte galleriet, som var opført i en ombygget lade tæt på John Squires hjem i Macclesfield lidt syd for Manchester.

Det skriver BBC.

To malerier gik tabt i branden, der tilsyneladende opstod ved et uheld.

John Squire, der fyldte 50 i går, malede coveret til The Stone Roses' selvbetitlede debutalbum fra 1989, som har status af klassiker.

Efter The Stone Roses gik i opløsning midt i 1990’erne, begyndte han at koncentrere sig mere om malerkunsten.

Se også: Solgte 225.000 billetter på en time

Gruppen blev gendannet sidste efterår og solgte flere hundrede tusinde koncertbilletter i Storbritannien på rekordtid.

Se også: Visne evergreens fra The Stone Roses

I juni var The Stone Roses blandt hovednavnene på NorthSide Festival i Aarhus.

Seneste Ekstra Bladet job

Kommende koncerter
Kommende album
Thomas Treo skamhører
  1. Richard Thompson: 'Still'
  2. Midnight: 'Into the Night'
  3. The Deslondes: 'The Deslondes'
Henrik Queitsch skamhører
  1. FFS: 'FFS'
  2. Sun Kil Moon: 'Universal Themes'
  3. Ulvetimen: 'Indtag natten'
Rune Melchior Sjørvad skamhører
  1. Ian Castle: 'Time On' (Feat. Chang Il Kim)
  2. Metz: '//'
  3. Best Coast: 'California Nights'
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Christina Ehrenskjöld
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk