Tilbage til mobilsitet
Indlæser...

Ballade om John Lennon-narkovideo

Senere på måneden vil en retssag i Boston afgøre, om verden får en video at se, hvor John Lennon eksperimenter med forskellige ulovlige stoffer

10:35, 24. apr 2008 (Opdateret tid: 10:54, 24. apr 2008) | Rune Melchior Sjørvad

John Lennon lagde aldrig selv skjul på sin interesse for stoffer. (Foto: AP)
John Lennon lagde aldrig selv skjul på sin interesse for stoffer. (Foto: AP)

Annonce

  • Oversæt / Translate
Yoko Ono vil forsøge at blokere for en film med helt nye John Lennon-optagelser. (Foto: AP)
Yoko Ono vil forsøge at blokere for en film med helt nye John Lennon-optagelser. (Foto: AP)

Annonce

Det kommer næppe bag på nogen, at John Lennon i sit alt for korte liv nåede at eksperimentere en hel del med forskellige stoffer. Ikke desto mindre er nogle videooptagelser fra 1970, der viser netop dette, genstand for en kommende retssag.

Optagelserne - der er skudt i februar 1970 - viser John Lennon, der ryger hash, skriver sange og snakker om at putte LSD i præsident Richard Nixons the.

I videoen ser man Lennon komponere sangene 'Remember' og 'Mind Games', mens han taler åbent og ærligt om sit forbrug af stoffer.

Et firma fra Massachusetts ved navn 'World Wide Video' hævder at have rettighederne til de ni timers optagelser. Det er Yoko Ono dog ikke enig i, og derfor har hun valgt at slæbe firmaet i retten.

Hvis 'World Wide Video' vinder retssagen i Boston, har de planlagt at udgive en sammenklippet to timer lang udgave af sort/hvid-optagelserne under titlen '3 Days In The Life'.

Rolling Stone Magazine kalder filmen 'de fedeste John Lennon-optagelser, du muligvis aldrig kommer til at se'.

Retssagen begynder den 30. april.

Annonce

  • 1. El-P: 'Cancer for Cure'
  • 2. Om: 'Advaitic Songs'
  • 3. Sigur Rós: 'Valtari'

  • 1. The Walkmen: 'Heaven'
  • 2. Neneh Cherry & The Thing: 'Dream Baby Dream'
  • 3. Dig & Mig: 'Sommervarmen'

  • 1. My Bloody Valentine: 'Loveless (Remastered)'
  • 2. Beach House: 'Bloom'
  • 3. Killer Mike: 'R.A.P. Music'