Band anklages for massevoldtægt

Den polske metalgruppe Decapitated, der er anholdt i USA, vil bekæmpe beskyldningerne

  • Decapitated i 2017 - kvartetten mistede i 2007 trommeslager Witold Kiełtyka i en ulykke med bandets bus. Foto: Nuclear Blast
Decapitated i 2017 - kvartetten mistede i 2007 trommeslager Witold Kiełtyka i en ulykke med bandets bus. Foto: Nuclear Blast

Alle fire medlemmer af det polske metalband Decapitated anklages for at have massevoldtaget en kvinde i USA.

Overgrebet skulle angiveligt have fundet sted på toilettet i gruppens tourbus efter en koncert i Spokane, Washington 31. august. 

Se også: Metalband arresteret - sigtet for kidnapning

Forleden kom det frem, at bandmedlemmerne Waclaw Kieltyka, Rafal Piotrowski, Michael Lysejko og Hubert Wiecek var blevet anholdt i Santa Ana, Californien på grund af mistanke om, at de havde kidnappet en kvinde i Spokane.

Nu udvides anklagerne imidlertid til også at omfatte massevoldtægt. Det skriver The Spokesman-Review

Avisen har fået adgang til retsdokumenter, der afslører, at to kvinder har forklaret, at de blev inviteret med på Decapitateds bus efter koncerten i Spokane.

Tydelige blå mærker
Den ene kvinde har fortalt politiet i Spokane, at hun blev voldtaget på skift af alle bandets fire medlemmer på toilettet i bussen.

Kvinden blev fundet tre kilometer fra spillestedet The Pin.

Hun blev efterfølgende undersøgt på et hospital, hvor man fandt 'tydelige blå mærker på hendes overarme', hvilket indikerer, 'at hun blev holdt fast'.

Se også: Utrolig triumf med drabelig guillotine

Decapitateds guitarist, Waclaw Kieltyka, har under en afhøring forklaret, at han så to andre bandmedlemmer have sex med kvinden på toilettet.

Bandets advokat udtaler, at Decapitated vil 'bekæmpe beskyldninger' og er 'overbevist om at den anden side af historien vil blive hørt'.

Decapitated er i øjeblikket fængslet i Los Angeles, hvor de venter på at blive udleveret til Spokane.

Se også: Dødens triumf: Historisk svensk aften

Orkesteret blev dannet i 1996 og er et velkendt navn indenfor dødsmetal. Decapitated har udsendt syv studiealbum.

Kvartetten har optrådt i Danmark flere gange - blandt andet på festivalen Copenhell i fjor.

Decapitateds sanger Rafał 'Rasta' Piotrowski, der blev medlem i 2009. Foto: All Over Decapitateds sanger Rafał 'Rasta' Piotrowski, der blev medlem i 2009. Foto: All Over  

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Thomas Treo skamhører
  1. Mastodon: 'Cold Dark Place'
  2. Lucinda Williams: 'This Sweet Old World'
  3. Marilyn Manson: 'Heaven Upside Down'
Henrik Queitsch skamhører
  1. Carl Emil Petersen: 'Natradio'
  2. Bisse: '19. 6. 87'
  3. Neil Young: 'Hitchiker'
Rune Melchior Sjørvad skamhører
  1. Bisse: '19. 6. 87'
  2. Metz: 'Strange Peace'
  3. Ariel Pink: 'Dedicated to Bobby Jameson'
Seneste Musik
Hent flere
Mest læste i Musik
Hent flere