Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel

Denne Gasolin-klassiker var inspireret af Bowie

Kim Larsen ville ramme David Bowie-højder, da han skrev materiale til 1974-albummet ’Stakkels Jim’

  • 'Gasserne' på toppen af verden - inspirationen blev blandt andet hentet hos David Bowie (Foto: Klaus Møller/Polfoto).
'Gasserne' på toppen af verden - inspirationen blev blandt andet hentet hos David Bowie (Foto: Klaus Møller/Polfoto).

Med David Bowies død har en af historiens største inden for pop og rock - og en hulens masse andre musikgenrer, i øvrigt - forladt livet på denne jord, men mens han var i levende live, nåede han at inspirere bredt på verdensplan og selvfølgelig også i Danmark.

Den vel nok største, nulevende rocklegende her til lands, Kim Larsen, afslørede i dokumentarfilmen ’Gasolin’ fra 2006, at han var godt og grundigt inspireret af David Bowie, da der blev skrevet materiale til 1974-albummet ’Stakkels Jim’.

bowie logooooo111.jpg INTL. MusikNYT - 11. jan. 2016 Nekrolog: Rebellen fra Mars

For Kim Larsen handlede det om, at han én gang for alle ville vise Gasolin’s engelske producer, Roy Thomas Baker, at han altså var i stand til at skrive gode melodier med internationalt format.

- Han (Roy Thomas Baker, red.) havde punket os, så meget – og især mig – for at lave dårlige melodier. Lousy tunes. Alt sådan noget. Arrogant engelsk halløjsa, ikke. Og jeg sagde 'ja ja, din snobbede englænder', men selvfølgelig gik det ind, ikke.

David Bowie 2010- Peter Kramer.jpg INTL. MusikNYT - 11. jan. 2016 Stor forvirring: Twitter kaldte Bowies død falsk

- Jeg havde hørt det der nummer med David Bowie, der hed ’Is There Life on Mars’ (’Life On Mars’ fra 1971-albummet ’Hunky Dory’, red.), og så tænkte jeg, jeg skal lave et nummer, der går i samme rille på en eller anden måde, forklarede Kim Larsen i Gasolin'-filmen.

Gasolin’-nummeret, der udsprang af ’Bowie-inspirationen’, var ’Perron Gare du Nord’.

bowie med logo drejet.jpg INTL. MusikNYT - 11. jan. 2016 Del dit Bowie-minde her

PERRON GARE DU NORD

Det skete sidste efterår

da svalerne fløj

til deres vinterparadis.

Jeg tog et tilfældigt tog

ned til Madrid

til solen, åh - så varm og blid.

Hun stod på ved Gare Du Nord

og jeg slog blikket ned

er det, hvad man kalder kærlighed?

Mens vi fløj fra station til station

hvisked' hun:

Hvor var du i hele mit liv?

 

Det skete sidste efterår

i byen Madrid

åh, som en smuk tilfældighed

vi dansed gennem parkerne

ænsed kun os selv

cikaderne besang vort held.

Men det lød næsten som et skrig

da drømmen var forbi

og hun forsvandt på Perron Gare Du Nord.

Men skønt vi skilles er det ikke helt forbi

for jeg vil aldrig glemme dig, nej glemme dig

i hele mit liv.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Kommende koncerter
Kommende album
Thomas Treo skamhører
  1. Chris Robinson Brotherhood: 'California Hymn'
  2. Kris Kristofferson: 'The Complete Monument & Columbia Album Collection'
  3. Gojira: 'Magma'
Henrik Queitsch skamhører
  1. Diverse: 'Day of the Dead'
  2. Psychic Ills: 'Inner Journey Out'
  3. Trentemøller: 'River in Me'
Rune Melchior Sjørvad skamhører
  1. DJ Shadow: 'The Mountain Will Fall'
  2. Lightwave Empire: 'Kill Me With Love'
  3. Yung: 'A Youthful Dream'
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen