Efter choknyhed: Politi efterforsker Chris Cornells død

Detroits politi har fortalt, at de efterforsker stjernens død som et muligt selvmord, efter han blev fundet livløs på sit værelse

1/2
Næste »

Nyheden om Chris Cornells død kom som et chok og har efterladt kollegaer og fans i sorg.

Dødsårsagen er endnu ukendt, men musikmediet Billboard skriver, at Detroits politi efterforsker dødsfaldet.

- Vi efterforsker det som et muligt selvmord, men vi bliver nødt til at vente på lægeundersøgelserne, før vi kan slå dødsårsagen fast, siger Michael Woody fra Detroit politis presseafdeling til Billboard.

Det er dog stadig for tidligt at slå fast, om det er dødsårsagen.

Rockstjernen på scenen til Zulu Awards i 2009. Foto: Tariq Mikkel Khan/POLFOTO Rockstjernen på scenen til Zulu Awards i 2009. Foto: Tariq Mikkel Khan/POLFOTO
Han blev i første omgang fundet af en ven af familien, da Cornells kone havde ringet for at høre, hvordan det gik med rockstjernen. Familievennen måtte bryde døren op for at komme ind på den afdøde sangers værelse.

Da politiet kom frem, fandt de Cornell på badeværelset, hvor han blev konstateret død.

Problemer med stoffer
Cornell har gennem store dele af sin karriere kæmpet med stofmisbrug, hvilket han har talt åbent om.

Han har gentagne gange advaret mod hårde stoffer og fortalt om, hvor store konsekvenser misbrug af narko og sprut har haft for ham og hans karriere.

Cornell og familien. Foto: Splash News/All Over Press Cornell og familien. Foto: Splash News/All Over Press
Sangeren har en datter med ekskonen og Soundgardens tidligere manager, Susan Silver, mens han har yderligere en datter og en søn med sin nuværende kone, Vicky Karayiannis.

obit-chris-cornell INTL. MusikNYT - 18. maj 2017 Kendte hylder afdød Cornell: Dansk minister med på vognen

Få hjælp her

Det hjælper at få sat ord på de svære tanker og følelser, man nogle gange får i sit liv.

Hos Livslinien kan du - alle årets dage fra klokken 11 til 04 - få en rådgivende samtale. Du er anonym og må gerne ringe flere gange.

Telefonnummeret er 70 201 201. Du kan også chatte og skrive til Livslinien her

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Thomas Treo skamhører
  1. Randy Newman: 'Dark Matter'
  2. Nine Inch Nails: 'Add Violence'
  3. Sparks: 'Hippopotamus'
Henrik Queitsch skamhører
  1. Fleet Foxes: 'Crack-Up'
  2. Hugo Race & Michelangelo Russo: 'John Lee Hooker's World Today''
  3. Peter Sommer:: 'Bittersød natskygge'
Rune Melchior Sjørvad skamhører
  1. Fleet Foxes: 'Crack-Up'
  2. Lightwave Empire: 'I Need You Sundown'
  3. The Drums: 'Abysmal Thoughts'
Mest læste i Musik
Hent flere