EL VY: Seks plader der ændrede vores liv

Den amerikanske duo om 2x3 plader, der gjorde en afgørende forskel

  • Brent Knopf og Matt Berninger indledte i går deres europaturne i København. (Foto: Playground Music)
Brent Knopf og Matt Berninger indledte i går deres europaturne i København. (Foto: Playground Music)

EL VY, der består af Matt Berninger fra The National og Brent Knopf fra Ramona Falls, besøgte tirsdag aften Pumpehuset i København. Som de fleste tilstedeværende nok bemærkede, var Berninger (vanen tro) ikke helt appelsinfri. Det er måske også årsagen til, at de ikke kan tælle, for dogmet i denne serie er jo normalt 'fem plader der ændrede mit liv'. Da de argumenterer så godt for deres valg, lader vi nåde gå for ret. Men kun denne ene gang, venner.

Matt Berninger:

The Smiths: ’Louder Than Bombs’ (1987)

 - Jeg var 16 år. Jeg kan ikke om jeg lånte eller stjal den her fra min søster, men det er den første plade, jeg har nogen erindring om at holde inderligt af. Da jeg var teenager i firserne, forekom Cincinattis forstæder mig at befinde sig i et helt andet univers end Manchester. Overalt hvor jeg kom, hørte man Van Halen eller Debbie Gibson. Det kunne jeg slet ikke identificere mig med. Men de her engelske fyre, med hvad jeg stadig synes er det bedste bandnavn i historien, lavede de her popsange, der ikke lød som noget jeg nogensinde havde hørt før. De skrev om selvhad og social fobi og om ikke at få noget sex – ting jeg kunne relatere til. Det var et tilmed et tungt dobbeltalbum.  Seriøst stof. Det føltes som at opdage litteratur.

 

Tom Waits: ’Rain Dogs’ (1985)

 - Jeg var 20 år. Jeg opdagede ikke Tom Waits før en veninde fra universitetet lavede et blandet bånd til mig, og jeg er ret sikker på, at jeg i et helt år troede, at han var en sort fyr.  Jeg indledte et dybt og alvorligt forhold til Tom Waits, da jeg var først i tyverne, og jeg tror, at det har haft en uoprettelig effekt på min opfattelse af kvinder og maskulinitet. Den her fyr var så sjov og mærkelig og utilsløret romantiker. Han afprøvede også så mange forskellige ideer i samme vejrtrækning.  Han lød som en fuld bassethund i en sang og som en smørtenor i den næste. Jeg var også tiltrukket af, at han var så smuk på en ekstremt ukonventionel måde.

Se også: Leftfield: Fem plader der ændrede mit liv

Pavement: ’Slanted and Enchanted’ (1992)

 - Jeg var 21 år. Det her var den første plade, der gav mig en forestilling om, at det her måske var noget, jeg selv kunne gøre. Det var skramlet og smart og larmende og fuldstændig ligeglad med popularitet. De ville skide på det hele. Da bar korte bukser og vindjakker på deres pressefotos.  For mig redefinerede de, hvad det ville sige at være ’skødesløst cool’. De lød ikke, som om de prøvede at være noget andet band. De var bare sig selv. Det var omkring den tid, at jeg mødte Scott Devendorf . Scott var også vild med Pavement og spillede guitar. Vi startede et band, der hed Nancy, som fuldstændig plankede Pavements lyd. Vi spillede en koncert i en eller andens kælder og en anden i en græsk restaurant, hvorefter jeg blev knaldet.

 

 

Brent Knopf:

'Weird Al' Yankovic: ’Dare to Be Stupid’ (1985)

 - Jeg var 10 år. Jeg elsker min familie, men deres smag I music var meget artig. Der var ingen plader med Pink Floyd eller Led Zeppelin, ja selv The Beatles var lidt for vovede i vores husstand. Jeg hørte konstant popmusik i radioen, men på grund af de mange seksuelle referencer i teksterne, fik jeg aldrig lov til at købe nogen ’verdslige’ plader. Men heldigvis gjorde mine forældre en undtagelse med 'Weird Al' Yankovic. Hans plader er ofte sådan en slags ’De største pophits fra de seneste par år’, men med fjollede tekster. Så i stedet for Madonnas ’Like a Virgin’, som mine forældre aldrig ville have tilladt mig at købe, kunne jeg lytte til Weird Als ’Like a Surgeon’.  Og gennem Weird Al voksede min kærlighed til popmusikken (og min forståelse for dens struktur).

 

Depece Mode : ’Violator’ (1990)

 - Jeg var 13 år. Jeg kan huske, at min far stod nede i pladebutikken og nærlæste teksteren på omslaget til ’Violator’, mens han overvejede, om jeg måtte få lov til at købe den. Han var især mistænksom over for sangen ’Personal Jesus’ og var bekymret for, om den var blasfemisk.  Jeg er vild med, at Depece Mode aldrig bruger bandeord i deres tekster, for havde min far set et eneste ’damn’ eller lignende, er jeg sikker på, at han aldrig havde givet mig lov til at købe ’Violator’.  ’Violater’ er efter min mening en af de mest perfekte plader, der nogensinde er lavet. Hver eneste sang er ekstremt vellavet. Depece Mode har deres helt egen mørke og sexede lyd. ’Violater’ var nok det album, der mere end nogen andre fik mig til at drømme om at blive musiker.

Se også: Bjørn Fjæstad: Fem plader der ændrede mit liv

 - The Homosexuals: ’The Homosexuals Record’ (1984)

Jeg  var 29 år. Da jeg først hørte den, hadede jeg musikken, men kunne ikke sætte fingeren på hvorfor. Så jeg hørte den igen. Og igen. Indtil den blev den mest indflydelsesrige plade i mit musikalske liv. Denne samling af sange fra et relativt obskurt og dysfunktionelt avant-punk band med et meget provokerende navn fra England er en endeløs kilde til hjernevridende inspiration. Du ved, lige som The Betales’ ’You Never Give Me Your Money’ er syv sange i en? The Homosexuals har meget den samme tilgang. Jeg bliver til stadighed forbløffet over, hvor meget musikalsk fantasi, der er nedfældet i hver eneste sang. En advarsel: Jeg har prøvet at overbevise andre om denne plades genialitet, men indtil videre uden det store held. Så måske gjorde mine forældre ret i at beskytte mig for korrumperende musik. Hvis jeg bare havde lyttet til deres advarsler, havde jeg måske ikke ødelagt mit liv ved at blive musiker.

 

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Thomas Treo skamhører
  1. Slayer: 'Rock and Roll'
  2. The War on Drugs: 'A Deeper Understanding'
  3. Grande Royale: 'Breaking News'
Henrik Queitsch skamhører
  1. Grizzly Bear: 'Painted Ruins'
  2. The War On Drugs: 'Pain'
  3. Trio Da Kali and Kronos Quartet: 'Ladilikan'
Rune Melchior Sjørvad skamhører
  1. LCD Soundsystem: 'Tonite'
  2. Fleet Foxes: 'Crack-Up'
  3. Broken Social Scene: 'Hug of Thunder'
Seneste Musik
Hent flere
Mest læste i Musik
Hent flere