Rocklegende: Det er helt slut

Graham Nash begraver den populære supergruppe Crosby, Stills, Nash & Young

  • Fra venstre: Neil Young, David Crosby, Stephen Stills og Graham Nash i en for dem sjældent fredelig stund i 2008. (Foto: AP)
Fra venstre: Neil Young, David Crosby, Stephen Stills og Graham Nash i en for dem sjældent fredelig stund i 2008. (Foto: AP)

Crosby, Stills, Nash & Young er fortid. Og det er Crosby, Stills & Nash også.

I hvert fald hvis man spørger Graham Nash.

Det gjorde Billboard, der fik følgende svar:

- Lige nu vil jeg overhovedet ikke have noget at gøre med Crosby. Så simpelt er det. I min verden kommer der aldrig nogensinde en Crosby, Stills, Nash & Young-plade, og der vil aldrig komme endnu en Crosby, Stills & Nash-plade eller koncert.   

Crosby, Stills, Nash & Young har skændtes offentligt utallige gange gennem årene i en tumultarisk karriere med et samlet pladesalg på omkring 20 millioner.

Se også: Crazy legende: Helt ude i hampen

For nyligt var den gal igen, da Nash svinede David Crosby til i det hollandske magasin Lust for Life:

- Han har behandlet mig frygteligt de seneste to år, fucking frygteligt. Jeg har været der for ham og reddet hans røv i fucking 45 år, og så behandler han mig som lort. Det kan man ikke.

Crosby og kvartettens største stjerne, Neil Young, havde en batalje i fjor, hvor Crosby udtalte sig nedsættende om Youngs kæreste, skuespilleren Daryl Hannah. Crosby undskyldte dog senere. 

Se også: Det bliver ikke større for Neil Young

Nash udgiver 15. april solopladen 'This Path Tonight', der er veteranens første studiealbum i 14 år.

Young forventes at slippe nyt album til sommer, mens Stephen Stills er pladeaktuel med gruppen The Rides i maj.

Crosby er for tiden på soloturné i Nordamerika.

Graham Nash og David Crosby under en demonstration mod Wall Street anno 2011. (Foto: AP) Graham Nash og David Crosby under en demonstration mod Wall Street anno 2011. (Foto: AP)  

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Kommende koncerter
Kommende album
Thomas Treo skamhører
  1. The Flaming Lips: 'Oczy Mlody'
  2. Tinariwen: 'Elwan'
  3. The Jesus and Mary Chain: 'Amputation'
Henrik Queitsch skamhører
  1. Bob Dylan: 'The Real Royal Albert Hall 1966 Concert!''
  2. The Rolling Stones: 'Blue & Lonesome'
  3. Nicolai Munch-Hansen & Peter Laugesen: 'Det flimrende lys over Brabrand sø'
Rune Melchior Sjørvad skamhører
  1. Monster Rally: 'Mystery Cove'
  2. Mantua: 'Mantua'
  3. Daniel Bachman: 'Daniel Bachman'
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere
EKSTRA tæt på de kendte
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen