Sanger 'smidt ud' af AC/DC

Ven af Brian Johnson hævder, at den høreskadede frontmand har fået sparket

Brian Johnson er åbenbart på vej ud af AC/DC - Angus Young har efter sigende droppet ham. (Foto: AP)
Brian Johnson er åbenbart på vej ud af AC/DC - Angus Young har efter sigende droppet ham. (Foto: AP)

Brian Johnson er tilsyneladende blevet fyret af AC/DC.

Det påstår komikeren Jim Breuer, der er ven af Johnson.

Ifølge Breuer er rockgruppens 68-årige sanger smidt ud af leadguitaristen Angus Young efter 36 år i front for det australske megaband.

Det skriver metalsitet Blabbermouth

For nyligt udsatte AC/DC de sidste koncerter på en nordamerikansk turné, efter Johnsons læge advarede veteranen om, at han risikerede at miste hørelsen, hvis han fortsatte.

Se også: AC/DC udsætter shows: Sanger risikerer at blive døv

Breuer, der hang ud med Johnson i fredags, har en anden udlægning:

- Brian sagde, at han ringede til bandet og forklarede dem, hvad lægen havde sagt, men at de skulle finde en løsning på det, og at det nok ikke var så slemt, som lægen sagde.

- Dagen efter i medierne, var det så 'Brian Johnson, turné aflyst, han mister hørelsen'.

- Han ringede bare for at give informationen videre, forklarer Breuer.

- Han sagde ikke, han ville stoppe. Han sagde ikke, han var færdig. Han gav informationen videre, og så kan han læse i avisen, at de vil bruge gæstesangere.

AC/DC i stærkeste opstilling i 1970'erne, hvor det australske band skrev historie. (Foto: All Over) Kendte Treo går stjerne-amok: Her er AC/DC's bedste og værste albums

Breuer tilføjer, at Johnson stadig føler sig som en lejesvend til trods for, at han afløste den afdøde legende Bon Scott helt tilbage i 1980.

AC/DC har været ramt af store problemer de senere år. Bandets mangeårige leder og rytmeguitarist Malcolm Young er pensioneret med demens, mens trommeslager Phil Rudd sidder i husarrest efter at være blevet dømt for mordtrusler.

Det populære orkester er stadig programsat til at give for længst udsolgt stadionkoncert i Aarhus søndag 12. juni.

00:41
Indslag fra november 2014 om trommeslager Phil Rudds retssag. (Video: Ritzau)

1 af 2 Brian Johnson anno 2015 - englænderen debuterede på klassikeren 'Back in Black' i 1980. (Foto: AP)
2 af 2 Brian Johnson er åbenbart på vej ud af AC/DC - Angus Young har efter sigende droppet ham. (Foto: AP)
kommentarer
Vis kommentarer

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Bob Dylan: 'Every Grain of Sand (Rehearsal)'
2.Willie Nelson: 'Willie and the Boys: Willie's Stash Vol. 2'
3.Hound: 'Born Under 76'

Henrik Queitsch skamhører

1.Carl Emil Petersen: 'Natradio'
2.David Bowie: 'A New Career in a New Town (1977-1982'
3.Thåström: 'Centralmassivet'

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.King Krule: 'The Ooz'
2.Velvet Volume: 'Look Look Look!'
3.Chelsea Wolfe: 'Hiss Spun'
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen