Springsteen om død legende: Rockens største

Manden bag 'Johnny B. Goode' dannede med sine tekster og sit guitarspil skole for mange af rockens største

  • Chuck Berry blev 90 år. Foto: AP
Chuck Berry blev 90 år. Foto: AP

Musikverdenen sørger efter meddelelsen om Chuck Berrys død.

- Chuck Berry var rockens største kunstner, guitarist og den største rock'n'roll-sangskriver, som nogensinde har levet, skriver Bruce Springsteen på Twitter.

Det er få musikere forundt at være med til at ændre musikhistorien. Men det formåede Chuck Berry, da han i 1950'erne slog tonerne an til det, der senere blev kendt som rock'n roll.

- Det smukke ved Chuck Berrys måde at spille guitar på var, at det havde et ubesværet swing over sig, har Rollings Stones-guitaristen Keith Richards sagt. Også han har markeret dødsfaldet på Twitter.

Chuck Berry, der var døbt Charles Edward Anderson Berry, blev et forbillede og en inspirationskilde for mange af de musikere, der senere blev rockstjerner.

- Hvis du skulle give rock'n roll et andet navn, burde du kalde det Chuck Berry, udtalte The Beatles-legenden John Lennon engang.

I et portæt i anledning af Berrys 90 årsdag i 2016 kaldte Berlingske ham for 'rockens oldefar'.

- Den finere musikfornemmelse måtte vige og give plads for Berrys raffinerede og videreudviklede rhythm and blues, skrev musikanmelder Jan Hedegaard.

Berry slog sit navn i sidste halvdel af 1950'erne med sange som 'Roll Over Beethoven' og 'Johhny B. Goode'.

Især den sidste er siden blevet spillet af et utal af verdensstjerner, og Berrys guitarspil blev efterlignet af adskillige bands - fra Rolling Stones til Beach Boys og siden punkgrupper.

- Hans tekster, hovedsageligt om sex, biler, musik og ballade, introducerede et helt nyt vokabularium til populærmusikken i halvtredserne, skriver musikmagasinet Rolling Stone.

- Jeg lavede plader for folk, der ville købe dem. Ikke noget med hudfarve, etnicitet eller politik, sagde Berry engang.

Racismens grimme ansigt
Men som barn af sorte forældre i sydstaten Missouri måtte Berry også lægge ryg til racisme og forskelsbehandling.

Berry blev i 1961 idømt en fængselsstraf i en sag om prostitution, men retssagen måtte gå om, fordi den første dommer gentagne gange brugte et nedladende ord for sorte.

Berry erklærede sig uskyldig og kom efter næsten to år ud af fængslet som en bitter mand.

Men det ændrede sig ifølge Rolling Stone, efterhånden som hæderen fortsatte med at vælte ned over Chuck Berry.

I 1960'erne var han god for nye hits, og de efterfølgende årtier fortsatte han med at turnere.

Se også: Rock'n'roll-legenden Chuck Berry er død

Chuck Berry blev som en af de første optaget, da USA's Rock and Roll Hall of Fame åbnede i 1986.

Han har modtaget en Grammy for sit bidrag til musikhistorien, han blev i 2004 rangeret som nummer fire på en liste over verdens største rockmusikere, og flere af hans numre anses for at have været banebrydende for rockmusikken.

'Johnny B. Goode' fik i 2008 førstepladsen på listen '100 Greatest Guitar Songs of All Time' af Rolling Stone.

Ud over musikken var det nok mest af alt Berrys farverige fremtoning på scenen, der gjorde ham legendarisk.

Chuck Berry døde lørdag. Han efterlader sig sin hustru siden 1948, Themetta Suggs, og fire børn.

Chuck Berrys største hits i sin karriere

Med Chuck Berrys død er det samtidig et farvel til en af de største inden for rock'n roll-musikken.

Chuck Berry blev 90 år og vil blive husket for en lang række hits, som vil leve videre efter hans død.

Her er en række af den populære musikers allerstørste hits. Han var aktiv musiker i mere end 60 år og turnerede til det sidste verden rundt trods sin høje alder.

- 1955: "Maybellene", "Thirty Days".

- 1956: "Roll Over Beethoven", "Too Much Monkey Business", "You Can't Catch Me".

- 1957: "School Days", "Rock and Roll Music".

- 1958: "Sweet Little Sixteen", "Carol", "Johnny B. Goode", "Reelin' and Rockin'", "Around and Around".

- 1959: "Memphis, Tennessee", "Little Queenie", "Back in the USA", "Almost Grown".

- 1960: "Let it Rock", "Bye Bye Johnny".

- 1961: "Come On", "Don't You Lie to Me", "Go, Go, Go", "I'm Talking About You".

- 1964: "Nadine", "No Particular Place to Go", "You Never Can Tell".

- 1972: "My Ding-A-Ling".

- 1973: "Hello Little Girl, Goodbye".

Kilder: AFP

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Thomas Treo skamhører
  1. Flamin' Groovies: 'Fantastic Plastic'
  2. Unsane: 'Aberration'
  3. Van Morrison: 'Roll with the Punches'
Henrik Queitsch skamhører
  1. Grizzly Bear: 'Painted Ruins'
  2. The War On Drugs: 'A Deeper Understanding'
  3. Neil Young: 'Hitchiker'
Rune Melchior Sjørvad skamhører
  1. LCD Soundsystem: 'Tonite'
  2. Fleet Foxes: 'Crack-Up'
  3. Broken Social Scene: 'Hug of Thunder'
Seneste Musik
Hent flere
Mest læste i Musik
Hent flere