Årtiets koncert: Genial Ed Sheeran!

Det var næsten for godt til at være sandt, da den rødglødende ener nedlagde Herning 

  • Edward Christopher Sheeran - talentet var på scenen foran 15.000 i udsolgte Boxen fra 20.32 til 22.08. Arkivfoto: All Over
Edward Christopher Sheeran - talentet var på scenen foran 15.000 i udsolgte Boxen fra 20.32 til 22.08. Arkivfoto: All Over

Ed Sheeran, Boxen, Herning, lørdag 1. april

6
5,2
Hvad er din bedømmelse? Din bedømmelse er modtaget

Miraklernes tid er ikke forbi.

Fredag vandt Morten sangkonkurrencen ’X Factor’ uden at kunne synge, mens selveste Ed Sheeran var speciel gæst i finaleprogrammet, og den oplevelse ansporede såmænd det ellers ofte ret udskældte popidol til lørdag at levere årtiets koncert på dansk grund.

Jep, så overvældende var Edwards soloshow i Boxen.

Se også: Tudefjæs uden x-faktor

Den 26-årige englænder er i øjeblikket solsystemets største stjerne, og det forstod enhver, der var så heldig at overvære den unge mands enestående talent fosse ud over scenekanten i Herning.

- Det er første gang, jeg er her. Sikke et smukt sted! lød det fra Sheeran.

Og så kan det jo ikke siges bedre.

Han kan bare det hele
Udover at være en gudbenådet entertainer, så kan Sheeran synge, spille guitar - endda samtidig - samt rappe. Og han har vel at mærke skrevet det hele næsten selv.

Trods megasucces og millioner af solgte plader har rødtoppen bevaret en gademusikants charme, der bare ikke er til at stå for.

Det stærke køn var klart i overtal blandt de 15.000 i den udsolgte arena, hvor der blev klappet, hvinet, taget billeder, filmet og sunget med, så Sheerans kinder også blev røde.

Se også: Sheeran fejrede sejr med selfie

Troubadouren laver melodier, der er som sommerfugle, og bedårende ’Dive’ og ’Happier’ svævede fra rampelyset med en ynde, der fik tårerne frem i øjnene på selv en hård nitte, som lignede Thomas Blachman. Måske var det virkelig legenden deroppe i VIP-logen.

Sheeran er blevet beskyldt for at være en kalkuleret og overfladisk fiduskunstner, men det har absolut intet på sig.

Godhed slog ondskab
’Eraser’ er et godt eksempel på dybden i hans ærlige sangskrivning:

’And when the world’s against me is when I really come alive/And every day that Satan tempts me, I try to take it in my stride’.

Da poeten rappede de linjer, kunne man fornemme ondskaben stå side om side med ham på scenen. Og den blev afvist af ren godhed.

Se også: Ulidelig: Sheeran giver røde knopper

Sheeran var smart klædt i mørke jeans og matchende T-shirt, så man kunne se de tatoveringer, der nok kun næsten er ligeså holdbare som hans utrolige sange fra aktuelle ’Divide’, der allerede er sikker på at blive årets album. Også næste år.

Det eneste, der ikke gik helt perfekt, var hans udtale af Herning. I Sheerans mund blev det til Høning, og det lød lidt som en kønssygdom, men vel at mærke en, man meget gerne vil smittes med.

Aprilsnar.

Showet var minimalistisk - det varer næppe længe, før briten fylder Parken. Arkivfoto: All Over Showet var minimalistisk - det varer næppe længe, før briten fylder Parken. Arkivfoto: All Over

Sætliste

1. Castle on the Hill

2. Eraser

3. The A Team

4. Don't/New Man

5. Dive

6. Bloodstream

7. Happier

8. Galway Girl

9. How Would You Feel (Paean)

10. What Do I Know?

11. Human/I See Fire

12. Perfect

13. Nancy Mulligan

14. Thinking Out Loud

15. Sing

Ekstranumre

16. Shape of You

17. You Need Me, I Don't Need You

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Thomas Treo skamhører
  1. Mastodon: 'Cold Dark Place'
  2. Lucinda Williams: 'This Sweet Old World'
  3. Marilyn Manson: 'Heaven Upside Down'
Henrik Queitsch skamhører
  1. Carl Emil Petersen: 'Natradio'
  2. Bisse: '19. 6. 87'
  3. Neil Young: 'Hitchiker'
Rune Melchior Sjørvad skamhører
  1. Bisse: '19. 6. 87'
  2. Metz: 'Strange Peace'
  3. Ariel Pink: 'Dedicated to Bobby Jameson'
Seneste Musik
Hent flere
Mest læste i Musik
Hent flere