Sublime sange fra tårnet

Leonard Cohen, Royal Hospital Kilmainham, Dublin, fredag 13. juni.
Cohen spiller i København 5. juli og Århus 6. juli

DUBLIN (Ekstra Bladet): Leonard Cohens nu forhenværende manager Kelley Lynch er efter sigende stukket af med hele troubadourens opsparing, og det er årsagen til, at man nu for første gang i 15 år finder den 73-årige Cohen på landevejen igen.

Men selv om den igangværende verdensturne måske har sit udspring i praktiske presserende problemer, så kan man jo godt være veloplagt og nærværende. Og det var den aldrende canadier. I den grad.

Ved den første af tre udsolgte koncerter i Dublin foran 15.000 stærkt begejstrede irlændere (som netop havde sendt Europa til tælling) under en fortryllende smuk sommerhimmel leverede mesteren en af de bedste koncerter, jeg har været til i mands minde. Intet mindre.

Iført Borsalino-hat og nålestribet jakkesæt startede Cohen med at bukke dybt for publikum med en nærmest rørende ydmyghed, inden det sublime orkester istemte takterne til 'Dance Me to the End of Love'. Og utroligt nok lød den dybe baryton mindre slidt end ved Cohens forrige turne i 1993.

Malmfuld røst
Stemmen osede stadig af patos og magi og et par enkelte dansetrin blev det sågar også til. Cohens malmfulde røst blev hele vejen igennem bakket op af de tre vidunderlige korsangerinder anført af den mangeårige muse, Sharin Robinson, og de seks musikere spillede som en pur skærsommernatsdrøm.

For selv om man umiddelbart skulle mene, at Cohens indsigtsfulde og mangetydige sange om kvinder, kærlighed, sex, politik, religion, musikkens væsen og meget mere ville gøre sig bedre i mere intime rammer, så fungerede den store opsætning intet mindre end upåklageligt.

Fremragende lyd
Lyden er den bedste, jeg nogensinde har hørt ved en udendørskoncert, og hver en detalje i de stemningsfulde arrangementer stod knivskarpt. Man havde indimellem næsten illusionen om at dele stue med Cohen og co.

Hvilket nok også skyldes det ualmindeligt lydhøre publikum, som nok sang med på 'Hallelujah' og dansede vals under 'Take This Waltz' (det gjorde de sgu), men ellers holdt sig fra småsnak og lyttede bevæget til Cohens poesi.

For han har jo skrevet nogle af de bedste og mest uopslidelige sange gennem de seneste 40 år – Dylan er vel den eneste oplagte konkurrent – og dem fik vi i en lind strøm uden et dødt sekund undervejs i den næsten tre timer lange seance. Forståeligt nok med vægt på den senere del af repertoiret (dvs. fra og efter det folkelige gennembrudsalbum 'I'm Your Man').

En aften, der på alle planer var selve definitionen på klasse. Og med en mester i topform. Hvad mere kan man ønske sig?

Respekt for publikum
Det skulle da lige være, at danske koncertarrangører tog på studietur til Dublin. Sådan gør man den slags. Behandler publikum med respekt. Og serverer selvfølgelig både økologiske burgere og champagne. Samt gratis drikkevand.

Der er ikke udsolgt til Cohens koncerter i Danmark. Det burde der være. Det er en oplevelse for livet. Fra livet. Om livet. Amen.